Artikel fra september 2021
Læs hele avisen

Nu kendes Bobcat også på knækket

07-09-2021
Del artikel på

Knækstyrede minilæssere præsenteret på Have & Landskab

De er ikke produceret på Langeland, men i USA. Men de kendes alligevel på knækket. Bobcat har lavet en sideskridning med minilæsserprogrammet, som ellers er kendt for de skridstyrede. Nu er de så også knækstyrede, og det benyttede den danske importør, Nellemann Machinery i Kastrup på Amager den grønne messe Have & Landskab til at gøre opmærksom på.

”Det er først fra i år, vi har knækstyrede læssere fra Bobcat på programmet. Både en 1700 kg tung L23 og en L28 med egenvægt på 1900 kg. Den mindste af maskinerne er med åben kabine, mens L28 har lukket kabine og teleskoparm”, fortæller salgskonsulent Niels Cortsen hos Nellemann Machinery.

Mens L23 og L28 er produceret på Bobcat-fabrikken i Amerika, er den større L85 designet i Tyskland og produceret i Tjekkiet. Den er en fem tons maskine med kapacitet til at løfte 1900 kg i fuld højde på 3,20 meter. Blandt standard-features er cruise control og bakkamera på læsseren, som har en tophastighed på 30 km/t.


Billedtekst:

Kend den på knækket. Bobcat er nu andet og mere end skridstyrede læssemaskiner. Salgskonsulent Niels Cortsen på plads i en af de nye.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk