Artikel fra august 2020
Læs hele avisen

Nu må lærlingene arbejde videre sammen med geden

13-09-2020
Del artikel på


Learnmark Horsens har kvittet støj og forurening med elektrisk hjullæssemaskine

”Alle mand ud. Nu kommer gummigeden”.


Sådan var det på uddannelsesinstitutionen Learnmark Horsens indtil for ganske nylig. Når skolens dieseldrevne hjullæsser rullede ind i hallerne, skulle de rømmes for lærlinge af hensyn til støj, røg og møg. Når dieseldyret var færdigt, skulle hallerne luftes godt ud, før fremtidens folk kunne vende tilbage til deres praktiske opgaver.


Nu kan alle lærlinge roligt arbejde videre med deres struktør- og brolæggeropgaver i hallerne. Dieselhørmeren er skiftet ud med en emissionsfri Kramer-el-gummiged, som Wacker Neuson har været omkring skolen med. Den fuldelektriske læsser gør ikke meget væsen af sig. Den kører tyst rundt med sin last, og først når den sættes i bakgear, giver den lyd af sig. Så lyder advarselstonen.

El-geden er en fire tons Kramer 5055e med 50 heste under motorhjelmen og firehjulsstyring. Learnmark Horsens har fået den leveret med centralsmøring, gafler, skovle og fejemaskine.

 

Kræfter som en diesel-model

”Det er fremtidens løsning for et uddannelsessted som vores, hvor vi arbejder i en lukket hal”, vurderer faglærer Michael Rousing.


”Med den lille venderadius er maskinen meget nem at manøvrere med, og den har samme kræfter som en dieseldrevet model”, supplerer kollega Johnny Nikolajsen.

Learnmark Horsens har i øjeblikket 36 unge i sving på struktør- og brolæggerlinjens Grundforløb 2.


”Vi er inde i en periode med masser af elever, og der er lærepladser til alle. Det er ikke blot de lokale virksomheder, der bakker op og tager lærlinge. Vi har elever fra det meste af Jylland og Fyn. Vi er vokset gennem de seneste år og er efterhånden blevet landets største skole på vores område”, siger Michael Rousing.

 

 

Billedtekster:

 

1.

Johnny Lauritzen fra Wacker Neuson (til venstre) var omkring Learnmark Horsens for at aflevere den batteridrevne Kramer-gummiged til Johnny Nikolajsen og Michael Rousing.

 

2.

Lærling Mathias Buchhave blev blandt de første til af køre elektrisk på Leanmark Horsens.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk