Artikel fra februar 2021
Læs hele avisen

Ny EvoQuip-sorterer til Danmark i lyntempo

24-03-2021
Del artikel på

Den irske fabrik har lanceret to nye Falcon-modeller – Bay Christensen bestilte en til lager, men solgte den inden ankomsten

Maskinfirmaet Bay Christensen i Rønnede må vente lidt længere end oprindelig planlagt på at få et eksemplar af irske EvoQuips nye finsorterer Falcon 1220 til præsentation og lager. Den maskine, som den danske importørs EvoQuip-specialist, sælger Lasse Bygaard havde bestilt straks efter lanceringen, når nemlig aldrig ind på lageret i Rønnede. Den er solgt, inden den er færdigproduceret i Irland og kan køres direkte ud til den midtsjællandske kunde.

”Somme tider går det hurtigt”, konstaterer Lasse Bygaard.

 

To eller tre dæk

Det er også gået hurtigt for Bay Christensen A/S, siden firmaet overtog forhandlingen af de irske maskiner for lige et års tid siden. EvoQuip af forskellige typer og størrelser er leveret over disken i pæn mængde, og nu melder EvoQuip sig så med to helt nye sorterere, som Lasse Bygaard har ganske store forventninger til.

”Falcon 1220 og Falcon 1230 er to- og tre-dæks vertikalsorterere med enten tre eller fire sorteringer. Begge er relevante for danske grusgrave som finsorterere. 1220’eren, som nu så småt er på vej til Danmark, har en kapacitet på op til 350 tons i timen. Ret specielt for begge maskiner er, at det er muligt at vende rotationen, som der faktisk rystes opad. Materialet kastes nærmest opad, hvis det er lerholdigt, og dermed er det nemt at sikre sig mod, at materialet pakker i sortereren”, forklarer Lasse Bygaard.

Begge de nye er mobilsorterere. Falcon 1220 har en transportlængde på 15 meter, mens brormand Falcon 1230 skal bruge yderligere små to meter.

 

Billedtekst:

 

Ny EvoQuip Falcon 1220 – den første i Danmark skulle være til lager, men blev solgt inden ankomst.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk