Artikel fra januar 2022
Læs hele avisen

Ny gravemaskine laver ny ø

18-01-2022
Del artikel på




NCC Civil Engineering har sat Danmarks første nye Hitachi ZX210LC-7 i sving med at skabe Kronløbsøen i Københavns Nordhavn

Skabelsen af en ny ø kræver ikke nødvendigvis en ny gravemaskine. Men sådan er det nu blevet i Københavns Nordhavn, hvor NCC Civil Engineering har fuld gang i etableringen af Kronløbsøen. En ny ø med et samlet areal på 63.000 kvadratmeter, som blandt andet kommer til at rumme 233 boliger og parkeringskælder.

NCC Danmark har totalentreprisen på projektet, som er bestilt af By&Havn, PensionDanmark samt Nordkranen. Hele herligheden forventes at stå færdig i 2023.

Til af flytte store mænger af jord til den nye ø har NCC Civil Engineering anskaffet en ny Hitachi ZX210LC-7.

”Økonomien med et lavt brændstofforbrug og dermed mindre CO2-udledning har været central i forbindelse med maskinvalget. Arbejdsmiljøet er ligeledes meget vigtigt, og vi har altid fokus på at indkøbe førervenlige maskiner med god plads og mindst mulig støj”, fortæller Kristian Andersen, som er materielchef hos NCC Civil Engineering.

”Min maskine er den første af denne type, som er kommet til landet. Den kører rigtig godt”, siger maskinfører Ove Larsen.

 

Som en lænestol

”Der er god komfort i førerhuset, hvor jeg kan indstille sædet på alle mulige måder, så det er lige så behageligt som en lænestol. Det er også rart, at joysticket følger sædet, og så er der stort set ingen støj. Man kan dårligt høre motoren køre, og det betyder meget, for støj kan gøre dig træt i løbet af en lang arbejdsdag”, forklarer maskinføreren.

ZX210LC-7 er en af de seneste Hitachi gravemaskiner, der matcher EU’s miljøregler for motorers udledning af NOx og partikler.

Hitachi ZX210LC-7 har hydrauliksystemet Trias III, hvor tre oliepumper gør hydraulikken ekstra stærk, hurtig og præcis. Samtidig er der en markant besparelse på brændstoffet.

 

Vigtige valg

”Entreprenører og maskinudlejere står over for nogle vigtige valg. De skal på et tidspunkt skifte til mere miljøven­lige maskiner, der opfylder de nyeste normer og krav ved at bruge mindre brændstof og frigive færre emissioner. Men samtidig betyder den hårde konkurrence i byggeriet, at der som minimum er brug for maskiner med den samme – eller en endnu højere ydeevne. Det kan vi tilbyde dem med Zaxis-7 serien”, forklarer salgsdirektør Ole Pausgaard fra H.P. Entreprenørmaskiner, der er eneforhandler af Hitachi i Danmark.

Teknisk set har Trias III flere avance­rede funktioner, der er med til at spare brændstof. Udfordringen består i at begrænse mængden af olie, der sendes rundt i systemet, samtidig med, at man fastholder maskinens hurtighed og præcision. Det sker ved at begrænse mængden af olie, der reelt sendes direkte tilbage til tanken, uden at bidrage til maskinens funktionalitet i øvrigt.

 

Nemt at køre økonomisk

Med Zaxis-7 modellerne forbedres brænd­stof-effektiviteten med op til 10 procent. En anden ny fordel i Trias III er en priori­tering af bomfunktionen, som let kan justeres af maskinføreren.

I praksis er det nemt for maskinføreren at køre økonomisk med ECO-måleren, der tydeligt aflæses på LCD-skærmen i kabinen. Og med ganske få knapper kan maskinen fintunes til optimal produktivitet uden, at det påvirker det lave brændstofforbrug.

De første målinger på 23-tons maskinen viser, at den kun bruger 9 liter brændstof i timen, selv om den kører på full power.


Billedtekster:

1.

Danmarks første Hitachi ZX210LC-7 er i gang på Kronløbsøen i Nordhavn.

2.

Økonomien med lavt brændstofforbrug har været central for materielchef Kristian Andersen hos NCC Civil Engineering.

3.

3,8 tommer LCD-farveskærm med lav refleks er meget brugervenlig.

4.

Maskinen bruger kun omkring 9 liter i timen, selvom den kører full power.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk