Artikel fra november 2021
Læs hele avisen

Nyt bæltedyr knuser med hidtil uset kraft

08-11-2021
Del artikel på

McCloskey sætter ny standard for mobile slagleknusere på vælter med ny 45 tons maskine irske producents hidtil mest kraftfulde mobile slagleknuser på bælter

Den irske producent af voldsomt grej, McCloskey, er barslet med en ny maskine, der både er stor, samtidig kompakt og ikke mindst fabrikkens hidtil mest kraftfulde slagleknuser. Produktchef Morten Gren Pedersen hos den danske McCloskey-importør, Scantruck A/S, vurderer, at knuseren simpelthen sætter ny standard for mobile slagleknusere på bånd.

De 45 grønne tons er døbt I4C, og de irske konstruktører har placeret fødekassen over motoren. Det betyder, at motoren ligger i knuserens bagende. Dermed er den nem at lave service på.

”Til en vis grænse kan man godt sammenligne I4C med McCloskey I44, som er en særdeles stærk maskine med masser af power. Den nye slagleknuser er bare mere kompakt og har endnu flere hestekræfter”, fortæller Morten Gren Pedersen.

Indholdet i maskinrummet på den nye knuser er leveret af Caterpillar, som har leveret 375 hk. Lidt flere end I44-modellens 350 heste. Den nye slagleknuser har en indtagsåbning på 1050 x 1125 mm. Transporthøjden er 3,2 meter og transportlængden 15,8 meter. Maskinen fylder 3 meter i bredden.

”I4C passer fint til mange danske entreprenørers behov for effektiv knusning af både beton, tegl, asfalt og andre materialer i den større skala. Derfor er jeg ret overbevist lo m, at vi kommer til at se I4C-slagleknusere også i Danmark”, siger produktchef Morten Gren Pedersen hos Scantruck.

 

Billedtekst:

McCloskey har sat fødekassen oven på motoren bag i maskinen. Det medvirker til at sikre meget nem service.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk