Artikel fra december 2018
Læs hele avisen

Nyt dæk til små læssere risikerer ikke at miste pusten

09-01-2019

Ikke nødvendigt at tjekke lufttrykket på Michelins X-Tweel

Det scorede to stjerner af tre mulige som nyhed på Agromek. Og produktchef Aage Boller hos dækfirmaet Euromaster Danmark vurderer, at det nok ville have fået også den tredje, hvis det ikke lige var fordi, det blev lanceret i USA for et par år siden. De fine stjerner har dog ikke gjort hovedpersonen opblæst. Tvært imod Der er ikke anelse af luft pumpet i det nye Michelin X-Tweel dæk.

”X-Tweel er en enhed, der erstatter den kendte kombination af dæk, fælg og ventilsamling. Der er intet lufttryk at kontrollere, når dækket er monteret, og der er ikke risiko for driftstop som følge af punkteringer. Dækket er nemlig punkterfrit”, forklarer Aage Boller.

 

To versioner

Den nye Michelin-skabning er beregnet specielt for skridstyrede maskiner og andre mindre læssere. De findes i to udgaver. Nemlig All Terrain med mønster til trækkraft i alle slags terræn, og i en Hard Surface-version, som er egnet til kørsel på hårdt underlag og asfalt. Det tåler en belastning på op til et par tons ved kørsel med 15 km/t.

”Det er ikke fordi, dækket er massivt, det er punkterfrit. Det ville gøre det ulideligt at køre med. Det er konstrueret med lameller, som sikrer den nødvendige fleksibilitet. Og så er det i øvrigt muligt at lægge en ny mønsterbane og dermed re-gummiere dækket”, fortæller Aage Boller.

 

Billedtekst: 

Produktspecialist Aage Boller fra Euromaster Danmark præsenterede det nye Michelin X-Tweel på Agromek. Lamellerne sikrer fleksibilitet på det punkterfri dæk til specielt må læssemaskiner.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 86 80 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk