Det kræver en del af få legendariske Real Madrids cheftræner Zinedine Zidane og Karim Benzema, Sergio Ramos og den øvrige hob af stjernespillere til at fortrække fra hjemmebanen, Santiago Bernabéu. Men da Team Liebherr mødte op, var der ingen diskussion. Ud med Real Madrid og ind med Liebherr i stærkeste opstilling.
Spaniens kongelige klub får renoveret hjemmebanen, og dermed er fodboldspiller sat på standby for en periode. Et af verdens mest berømte fodboldstadions, Santiago Bernabéu, åbner igen i 2022 som et fantastisk, ultramoderne stadion klar til nye triumfer som hjemmebane for både Real Madrid og såmænd også det spanske fodboldlandshold. Det kræver andre aktører end dem, der normalt tryller på grønsværet. Nemlig et helt team af flere end 20 kraner og entreprenørmaskiner.
Det lokale kranfirma GruasAguilar har i perioder haft 18 Liebherr-mobil- og larvebåndskraner med løftekapacitet fra 40 til 1200 tons i sving samtidig. Kranfirmaet mødte med et angreb bestående af en Liebherr LR 1600/2 og en LR 1600/2-W samt en Liebherr LR 1800-1.0. Angrebs-trekløveret udførte en bred vifte af hejsearbejde, hvor blandt andet kæmpestore bjælker til Santiago Bernabéus nye tagkonstruktion blev hejst på plads.
800 tons kapacitet på midtbanen
En Liebherr LR 1800-1.0 larvebåndskran med kapacitet til 800 tons regerede på midtbanen, hvor den brillerede med høj kapacitet, kompakte dimensioner og fleksibilitet. Det krævede kontrollerede og snævre bevægelser på midtbanen og i centrum af Madrid, fordi der var begrænset plads.
Santiago Bernabéu er et af Madrids helt markante vartegn. Det er opkaldt efter Don Santiago Bernabéu, som oprindelig var spiller og derefter træner, før han blev præsident for Real Madrid. Byggeriet af det oprindelige stadion begyndte i 1944 under Anden Verdenskrig, og det blev så åbnet i 1947.
Stadionet kan rumme godt 81.000 tilskuere, og foruden altså at være blandt verdens mest berømte af sin art, er det tillige blandt de største. Det europæiske fodboldforbund UEFA har udstyret Santiago Bernabéu med fem stjerner. Det er et maksimale, et stadion kan få. Med fem stjerner må arenaen huse de største finaler som Champions League og VM.
Billedtekster:
1.
Santiago Bernabéu i fugleperspektiv. Den kongelige klub, Real Madrid, er smidt ud for en periode, hvor Team Liebherr har overtaget den berømte hjemmebane med op til 18 Liebherr-kraner samtidig.
2.
Kranernes hejsninger blev simuleret, inden kranfirmaet lavede dem i virkeligheden. Dermed kunne den kæmpestore tagkonstruktion sættes helt nøjagtigt på plads.
3.
Team Liebherr tog kontrollen over både midtbanen og hele området omkring Santiago Bernabéu.
4.
I 2022 bliver Bernabéu et ultramoderne stadion med blandt andet hydraulisk justérbar tagkonstruktion.