Robotter yngler som rotter

21-08-2019
Del artikel på


Der bliver flere og flere af dem alle steder – på Have & Landskab myldrer de

Tiden er ovre, da en robot var noget, der mindede om en overdimensioneret Nilfisk-støvsuger af den klassiske model, tilsat et par blinkende horn og snurrende lyd. I dag er de alle steder. Robotter yngler praktisk taget som rotter. Der bliver konstant flere og flere af dem og i stadig flere forskellige funktioner.


Det kommer til at afspejle sig på Have & Landskab, hvor mange udstillere byder ind med deres bud på, hvordan robotteknologi kan gøres optimal. Robotterne har bevæget sig ud af fabrikshallerne og møver sig ind hos boligselskaber, kommuner, anlægsgartnere og andre, der ret typisk får ”Robert” til at tage sig af det med vedligeholdelse af større græsarealer og grønne områder.


På andendagen af Have & Landskab kan besøgende slå autopiloten til og lade sig informere om, hvordan robotterne så finder ind i både budgetterne og driftsplanlægningen. Det sker på Fagligt Forum, hvor ægte, levende fagspecialister går robot-vejen med oplæg til inspiration for grønne fagfolk, der overvejer at lade robotterne overtage nogle arbejdsopgaverne på de grønne arealer.

 

Robotter overalt

En af specialisterne er Bjarne Falk Nielsen, der er indehaver af firmaet Maybe Robotics. Med titlen ”Robotterne er her – hvad véd vi om dem?” holder han et oplæg med gode råd til det professionelle segment i forhold til både fodboldstadions, parker, boligselskaber og golfplæner, hvor robotterne med fordel kan sættes i sving. Han er nemlig ikke i tvivl om, at fremtiden i den grønne branche kommer til at rumme mange flere robotter.


”Robotter kommer til at være overalt. Størrelse bliver ikke et spørgsmål i fremtiden, da teknologien, brugen og priserne vil blive tilpasset efterspørgslen. I dag er den største udfordring stadig usikkerhed om, hvorvidt de store klippere kan slippes løs, så de ikke skader nogen”, forklarer Bjarne Falk Nielsen.

Han driver også netværket ”Robotter til groundsmen”, hvor det primære fokus er at dele viden og erfaringer om robotter til kommunal drift.

 

Lokalt firma med robotter

”Målgruppen for groundsmen er alle dem, der passer parker, veje og boldbaner i Danmark. Typisk er det driftschefer i kommuner, men alle groundsmen er inviteret, ligesom der også er rådgivere med”, siger Bjarne Falk Nielsen.


En af de virksomheder, der har masser af erfaring med robotter, har ikke langt til udstillingsområdet i Slagelse. Firmaet Slagelse Entreprenørservice er nemlig klar til at dele ud af praktiske erfaringerr med at anvende robotter på idrætsarealer.


Sten Barstelsen, der er uddannet anlægsgartner og groundsman og er leder i Team Sport, vil sammen med Thomas Gundersen Thaarup, som er skov- og landskabsingeniør og driftsleder, præsenterer erfaringer med andre måder at føre kabler på. Nemlig for at afhjælpe udfordringer med mål og udstyr på græsarealerne, og når flere enheder skal være på samme areal.


Billedtekst:

1.

Robotterne får større og større betydning, især på græsarealer. Her er det en linjeopkridter til boldbaner fra firmaet Intelligent Marking, der i sving.

2.

Robotter kørte også deres eget løb på udstillingen for to år siden. Der bliver til stadighed flere og flere af dem.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk