Rototilt udvider fabrikken

19-02-2019
Del artikel på


3300 nye kvadratmeter skal imødegå risiko for lange leveringstider

Den svenske producent af tiltrotatoren Rototilt har succes på ikke mindst markederne i Frankrig, Tyskland, Nordamerika – og Danmark. Nu fører succesen til, at fabrikken i Vindeln nordvest for Umeå i det nordlige Sverige udvides med 3300 kvadratmeter.

”Det handler simpelthen om, at Rototilt ønsker at imødegå risikoen for lange leveringstider og dermed sikre hurtig levering. Hos Skovteknik har vi heldigvis en del af æren som dansk Rototilt-forhandler. Inden vi fik importen i 2013, var Rototilt stort set ikke eksisterende på det danske marked. Vi har valgt virkelig at satse på produktet, og det er vi heldigvis blevet belønnet for af maskinejerne. Igen i 2018 kunne vi notere en god forøgelse af salget”, siger salgskonsulent Jakob Møller Pedersen hos Skovteknik.

I Vindeln er der naturligvis stor tilfredshed med udviklingen for de røde tiltrotatorer.

”Vi byggede en helt ny fabrik i 2007 og havde 42 medarbejdere. I dag er vi over 200 medarbejdere, og udvidelsen af fabrikken er et klart bevis på, at vores eksportinitiativ er i vækst. Vi håber at have den nye fabriksdel klar til årsskiftet 2019/2020”, siger produktionschef Tord Johansson hos Rototilt.

 

Fortsat vækst

Rototilt har mere end fordoblet sin omsætning på fem år og ser fortsat stor tilvækst. Ikke mindst stor interesse for produkterne på eksportmarkederne er grundlaget for udvidelsen.

”Beslutningen er baseret på vores scenarie for fremtiden. Vi er indstillet på fortsat vækst med Europa og Nordeuropa i fokus, hvor vi nærmer os kapacitetsloftet på den nuværende fabrik indenfor to år. Derfor vælger vi at foretage denne investering nu”, siger Rototilts administrerende direktør, Anders Jonsson.

Byggeriet vil give mere plads til bearbejdningsmaskiner, og flowet på fabrikken bygges om. Det skal sikre en mere optimeret proces til bearbejdning, lakering og montage, så Rototilt vil være klar til fremtidige produktionsstigninger.

 

 

Billedtekster:

 

1.

Rototilt-fabrikken i Vindeln skal være 3300 kvadratmeter større for at være klar til produktionsstigninger og imødegå lange leveringstider.

 

2.

En ny fabrik blev bygget i 2007. Nu klemmer den allerede over skuldrene i Vindeln, hvor hele flowet på fabrikken bygges om.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk