Royal Reesink og Nicolaisen & Larsen bekræfter deres aftale i Danmark

19-03-2021
Del artikel på

Hollandske Royal Reesink har fredag underskrevet kontrakten med Nicolaisen & Larsen A/S.


Hollandske Royal Reesink har fredag underskrevet kontrakten med Nicolaisen & Larsen A/S, hvilket gør virksomheden til en officiel del af Royal Reesink. Nicolaisen & Larsen er importør af JCB industri- og entreprenørmaskiner i Danmark og har en stærk eftersalgsorganisation – et perfekt match med Royal Reesinks strategi.


”Så kom dagen, hvor vi takker af efter knap 60 års ejerskab af Nicolaisen & Larsen A/S – heraf 45 år som JCB-forhandler”, udtaler Susanne Nicolaisen, tidligere CEO og medejer.

”Det er således et kapitel i vores liv, der er slut, men vi glæder os meget over, at et nyt kapitel for virksomheden allerede starter i dag sammen med Royal Reesink”.

 

Erfaren ledelse

Bo Nørgaard er blevet udnævnt til COO og vil fremadrettet være ansvarlig for den daglige drift og være det daglige ansigt udadtil. Han vil blive støttet af Royal Reesink-teamet og Per Stjernqvist, som midlertidig vil udfylde rollen efter Susanne Nicolaisen og varetage den juridiske rolle som CEO.


”Nicolaisen & Larsen har altid været et ikon i maskinbranchen og omgivet af loyale kunder, som værdsætter service udført af dedikerede medarbejdere. JCB og Nicolaisen & Larsen er begge stærke brands i Danmark, og tillægger man Royal Reesink, så får man en vinderformular”, udtaler Bo Nørgaard og fortsætter:

”Nicolaisen & Larsen er kendt for at yde en god service og have stor viden om de kendte gule JCB-maskiner. Dette vil kun blive styrket mere i fremtiden, da Nicolaisen & Larsen-teamet vil komme til at fokusere endnu mere på, hvad der bringer værdi til kunderne. Samarbejdet med Royal Reesink gør den kommende rejse yderst interessant”.

 

Store muligheder

Royal Reesink er markedsledende som international distributør og tjeneste udbyder af maskiner af høj kvalitet, service og reservedele til landbrugssektoren, landskabsvedligeholdelse, materialehåndtering, lagerdesign og konstruktion. Det 234 år gamle hollandske selskab har en solid base i Holland og en stærk international tilstedeværelse med næsten 40 datterselskaber over hele verden.


Gerrit van der Scheer, CEO Royal Reesink: ”Sammen med Nicolaisen & Larsen ser vi mange muligheder for at udvide vores fælles forretning, og dette samarbejde er en stor chance for at øge vores tilstedeværelse i Norden. Under de indledende drøftelser blev det klart, at vi deler de samme værdier, at både service og vedligeholdelse af høj kvalitet er uadskillelige. Vi er tæt på vores kunder og går længere end bare at sælge, lease eller udleje maskiner. Vi er glade for at støtte Nicolaisen & Larsen-teamet og ser frem til at arbejde sammen”.

 

Billedtekst:

 

Fra venstre Per Stjernqvist (CEO), Susanne Nicolaisen (tidl. CEO og ejer) og Bo Nørgaard (COO).

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk