Artikel fra august 2022
Læs hele avisen

Sønderup vil være i stødet til Maskiner under Broen

17-08-2022
Del artikel på


Satser stort med flere danmarkspremierer på el-maskiner – men der kommer også en knækstyret gondol med firehjulsstyring fra Italien

Sønderup Maskinhandel er i bogstavelig forstand begyndt at lade op til Maskiner under Broen. Maskinfirmaet satser på for alvor at være i stødet til messen, hvor der lægger op til danmarkspremierer på flere el-maskiner.

”Vi har bestemt os for at dedikere et område på vores stand til de elektriske maskiner. Det gør det nemmere for de besøgende at orientere sig om, hvad vi kan byde på i den elektriske buffet. Den kommer til at bestå af en lang række retter, de alle kan løse opgaver med vedligeholdelse af udendørs arealer”, fortæller direktør Ole Hosbond hos Sønderup.

På listen over nyheder, der skal med til arealet under Lillebæltsbroen, står både skråningsklipper, redskabsbærer, minilæssere og varmtvandsanlæg. På udstillingen præsenterer firmaet for første gang i Danmark den el-drevne skråningsklipper E-ROT og også den elektriske redskabsbærer Fort MPM.

 

Elektrisk redskabsbærer

”Vi har haft stor succes med Fort MPM redskabsbærere, så vi er glade for, at den nu kommer som elektrisk model. Fort MPM er kendt for sin store sugeevne og styrke samt god komfort i kabinen. Begge dele gør sig selvfølgelig også gældende også i den nye elektriske model”, siger Ole Hosbond.

Det bliver også muligt at køre elektrisk på skråninger. Siden introduktionen, har skråningsklipperne X-ROT og X-FLAIL suppleret Sønderup Maskinhandels grønne program. Nu kommer så en elektrisk udgave til klipning af de skrå arealer.

”I vores elektriske afdeling vil der være flere maskiner at se. I løbet af det seneste år har vi fået adskillige elektrisk drevne maskiner. Så vi kommer også med Cast-minilæsserne 800 ECO og SSQ ECOQUAD. Tillige et X-WEED varmtvandsanlæg på en Fort el-undervogn”, siger Ole Hosbond.

 

Ny næststørst Cast

Sønderup kan også præsentere nyheder inden for mere konventionelt materiel. Blandt andet en ny, knækstyret minilæsser fra Cast ikke langt fra gondol-byen Venedig med de mange kanaler i Norditalien.

Den nye hedder Cast Genesis 40 XD og er nu den næststørste maskine i Cast-fabrikkens serie af minilæssere.

”Maskinen er firehjulsstyret og udmærker sig blandt andet ved en løftekapacitet på 1500 kg. Løftehøjden er op til 3300 mm, og så er den ekstremt manøvredygtig. En egenvægt på 2100 kg gør den nemt at transportere på trailer”, forklarer salgskonsulent Tommy Kærgaard hos Sønderup Maskinhandel.

Han har allerede langet de første eksemplarer af den nye over disken. Når Cast Genesis 40 XD sætter kursen mod Maskiner under Broen, bliver der tale om en familieudflugt. Tommy Kærgaard satser på at tage hele den italienske minilæsserserie med til Middelfart.

 

Billedtekster:

1.

Dennis Risgaard og Ole Hosbond er begyndt at lade op til Maskiner under Broen med flere nyheder. Blandt andet den elektriske skråningsklipper E-ROT og det el-drevne varmtvandsanlæg X-WEED.

2.

Sønderup Maskinhandel har markedsført Cast-minilæsserne i nu et års tid. På Maskiner under Broen kan Tommy Kærgaard præsentere Cast Genesis 40 XD.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk