Stemas giver premiere til helt ny Weidemann

21-11-2024
Del artikel på

Ny hjullæsser Weidemann 2060 klar til Agromek 14 dage efter verdenspremiere på EuroTier i Hannover

28 års tæt samarbejde fornægter sig ikke. Stemas A/S rangerer højt i bevidstheden som dansk importør hos den tyske maskinproducent Weidemann. Der går da heller ikke mere end 14 dage fra verdenspremieren på tyskernes nye fire tons hjullæsser Weidemann 2060, til fabrikken i Korbach sydøst for Dortmund sender den nye til Herning, hvor den får hovedrollen på Stemas’ stand på Agromek.

”Vi er naturligvis glade for at kunne levere en absolut danmarkspremiere på den nye 2060’er blot to uger efter, at Weidemann selv har præsenteret maskinen på den tyske hjemmebane. Verdenspremieren bliver på den internationale landbrugsudstilling EuroTier i Hannover”, fortæller direktør Robert Kjærgaard hos Stemas.

Weidemann 2060 kommer til at afløse modellen 2080 både som almindelig hjullæsser på fire tons og i teleskoplæsser-versionen, som tynger badevægten med yderligere 500 kg. Som altid, når maskinproducenternes konstruktører får lov til at slå kolbøtter, er resultatet blevet en ny model med en række justeringer og nye features. Weidemann er således ikke bleg for at love en nydesignet kabine, som markerer sig allerede, inden maskinføreren hopper ind. Døren er nemlig blevet forøget med hele 10 centimeter i bredden. Dermed har 2060 klassens bedste adgangsforhold.

I øvrigt er kabinen med masser af glas og kik hele horisonten rundt.

Kohler er foretrukket som motor-leverandør i stedet for Deutz, som har leveret til Weidemann 2080. Der er 57 heste til rådighed, og mulighed for at vælge mellem 20 og 30 km/t som tophastighed

Billedtekst:

1.

Den helt nye Weidemann 2060 bliver den helt varme Agromek-nyhed hos Stemas
Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk