Artikel fra december 2022
Læs hele avisen

Stjernedrys over Bobcat

06-12-2022
Del artikel på


Stenderup kunne tage hjem fra Agromek med tre stjerner for verdens første helt elektriske skridstyrede læssemaskine

Det sønderjyske maskinfirma Stenderup A/S scorede i foråret den danske forhandling af Bobcat-maskiner. På Agromek noterede Stenderup så også et stjerneskud i skikkelse af – en Bobcat. Det amerikanske maskinmærke hentede en topnotering i Agromeks uddeling af hæder for den fuldelektriske skridstyrede læssemaskine Bobcat T7X, som blev kåret som trestjernet Europa-nyhed.

I begrundelsen for stjernerne har dommerpanelet lagt vægt på, at Bobcat T7X er den første læsser på el uden hydraulikolie. Konstruktørerne har udskiftet hele hydrauliklinjen med el, så tilmed løfte- og kip-cylindrene er elektriske. Eneste væske i maskinen er fire liter miljøvenlig kølervæske. Og måske indholdet af maskinføreren termoflaske.

 

Tilfreds direktør

Stenderup-direktør Troels Stausholm Jensen var særdeles godt tilfreds med Agromek-stjernerne.

”Jeg havde helt klart undervurderet betydningen af tre stjerner og præsentation som Europa-nyhed. Det gav i den grad opmærksomhed på messen, hvor vi blandt andet havde besøg af flere store udlejningsfirmaer. Den elektriske læsser er helt klart interessant for udlejningsbranchen, som ville vide, hvornår vi kan levere. Det kan vi så omkring april”, siger Troels Stausholm Jensen.

”Jeg er sikker på, at de el-drevne maskiner vil øge salget af skridstyrede læssemaskiner. Også kommuner, entreprenører og større byggefirmaer er i den  helt klare målgruppe for Bobcat T7X, vurderer Stenderup-direktøren.

Bobcat løftede sløret for den nye fuldelektriske kompakte bæltelæsser på udstillingen CES i Las Vegas i januar. CES betragtes som verdens mest betydende teknologi-begivenhed.

 

Billedtekster:

1.

Den første af sin art: Bobcat T7X - skridstyret læsser helt og fuldt på el og med miljørigtig kølervæske som den eneste væske.

2.

Bobcat T7X tiltrak sig berettiget opmærksomhed på Agromek for de tre stjerner som Europa-nyhed.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk