Artikel fra marts 2021
Læs hele avisen

Store tyrkere indtager Østfyn

05-05-2021
Del artikel på




27 tons gummiged er fulgt i halen på 60 tons gravemaskine til KSM Maskinservice

Tyrkertroen trives i bedste velgående, og netop nu er den større end nogensinde på Østfyn. Den danske importør af tyrkiske Hidromek-entreprenørmaskiner, KSM Maskinservice i Kissendrup nord for Nyborg, har fuld gang i klargøringen af to styk nye Hidromek. Samlet vægt: Omkring 87 tons. Fordelt på en 60 tons gravemaskine og en 27 tons gummiged.

Graveren kom først til maskinfirmaet lige overfor landsbyens gadekær i Kissendrup. Den er så stor, at der lige måtte mere end øjemål til, før den blev rullet ind til klargøring på værkstedet. Så fulgte gummihjulslæsseren trop. KA Grus på Midtfyn har allerede fået leveret den store gravemaskine. Nu er læssemaskinen så småt på vej.

Foruden Hidromek, hedder gravemaskinen også HMK 500 LCHD, mens fætter gummiged i den tyrkiske maskinproducent produktprogram findes som HMK 640 WL.

 

Den ser godt ud

”Geden har en driftsvægt på 26,3 tons og kan rumme 4,3 kubikmeter i skovlen. Motoren er en Mercedes med 324 hk. Det hele er ikke tyngde og masser af råstyrke. Hidromek har også gjort det godt i kabinen, hvor der er tænkt på ergonomi i alle facetter. I øvrigt har kabinen en finurlighed, som gør den daglige vedligeholdelse nem. Den kan nemlig vippes 35 grader”, fortæller salgschef Henrik Bergholdt hos KSM Maskinservice.

HMK 640 har i øvrigt papir på, at den ser godt ud. Den store læssemaskine har vundet internationale designpriser som blandt andre Reddot Award, German Design Award, Automotive Brand Contest og Good Design.

Også gravemaskinen HMK 500 LCHD har det meste af et stutteri af heste i maskinrummet. Der er 362 af dem, og her er det Isuzu, der leverer dieselkraften. 

 

Billedtekster:

1.

Ikke just en minilæsser. Hidromek-gummigeden har en driftsvægt på 26,3 tons.

2.

Skovlen snupper 4,3 kubikmeter pr. gang, når Hidromek HMK 640 tager fat.

3.

60 tons gravemaskine i sit rette element. Den nåede først til Kissendrup af de to velvoksne tyrkere.

4.

Direktør Frederik Bergholdt (bagest) og salgschef Henrik Bergholdt ved den store Hidromek-graver på værkstedet i Kissendrup.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk