Artikel fra oktober 2018
Læs hele avisen

Svenskere vil sælge knusere og sorterere fra Terex i Danmark

07-11-2018
Del artikel på



Evorex AB både på det svenske og danske marked med små og mellemstore knusere og sigteværker

Det svenske selskab Evorex AB i Skorped vest for Örnsköldsvik i det nordlige Sverige er på vej ind i Danmark med små og mellemstore knusere fra nordirske Terex. Svenskerne har solgt det nye, kompakte EvoQuip-program fra Terex siden 2017 og har noteret god efterspørgsel på maskinerne. Nu er samarbejdet mellem Evorex og Terex udvidet til at omfatte både salg og service af maskinerne såvel i Sverige som i Danmark.

”Vi har endnu ikke haft mulighed for at lancere produkterne fuldt ud. Men vi kan allerede se, at efterspørgslen på de små og mellemstore maskiner overgår vore forventninger. EvoQuip-produktprogrammet er helt nyt på markedet og er beregnet til knusning og sortering af mindre objekter. Dermed opnår vi også mindre transporter og øget brug af materialer direkte fra byggepladserne”, forklarer Lars Hellgren, der er administrerende direktør for Evorex AB.

Evorex har maskiner fra 3,5 og op til 30 tons. EvoQuip er Terex’ nye kompaktserie af mobile knuse- og sortereværk

 

Til Herning til marts

”Maskinerne er så service- og brugervenlige, at både énmandsfirmaer og større virksomheder bruger dem”, fortæller salgs- og markedschef Henrik Munther hos Evorex AB.

Evorex har adresse højt mod nord med ikke mindre end 1120 landevejskilometer til Øresundsbroen. Stockholm ligger sådan cirka halvvejs mellem den dansk-svenske bro- og tunnelforbindelse. Det giver ikke problemer for salg og service, vurderer Henrik Munther.

”Vi har mandskab, der dækker både Sverige og Danmark, og vi vokser hele tiden. Hen over foråret lancerede vi vore maskiner på flere store maskinmesser. I Danmark udstiller vi i første omgang på Transportmessen i Herning midt i marts. Her vil vi blandt andet præsentere vores storsælger Bison 120”, siger salgs- og markedschefen.

Bison 120 styres nemt fra kabinen på en gravemaskine, og den 12 tons tunge maskine ruller let op på en maskintransport.

Terex EvoQuip-knuserprogrammet omfatter både en serie kæbeknusere og en serie slagleknusere i forskellige størrelser. Det samme er tilfældet for sortereanlæggene.

Billedtekster:

1.

Selv vejer den 12 tons. EvoQuip Bison 120 har kapacitet til at knuse op til 80 tons materialer i timen. Den kommer med til Herning til marts.

2.

Kæbeknuseren Bison 120 er topsællerten i Terex’ kompakte EvoQuip-program. Maskinens indtag er på 680 x 400 mm.

3.

Grovsortereren Colt 1000 er helt ny i EvoQuip-programmet fra Evorex. Kapaciteten er op til 360 tons i timen.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk