Artikel fra august 2024
Læs hele avisen

Syv nye gravere i ét hug

16-08-2024
Del artikel på


Sjællandsk anlægsentreprenør på stor indkøbstur til Bay Christensen A/S

Det går stærkt hos anlægsentreprenørfirmaet Zøllner i Kvistgård på det nordøstlige Sjælland. Firmaet oplever stor efterspørgsel på infrastruktur- og fjernvarmeområdet, og det kræver høj maskinkapacitet. Det førte til en snak med maskinfirmaet Bay Christensen A/S i Rønnede, som blev bedt om at finde syv nye Takeuchi-gravemaskiner frem.

”Vi har samarbejdet med Bay Christensen igennem mange år, og det er vigtigt at man får en god rådgivning, når man skal købe maskiner, så man dels får det rigtige, men også at der er en god service med. Når det gælder gravemaskiner op til 15 tons, kører vi udelukkende med Takeuchi”, fortæller Karl Johan Zøllner, som er administrerende direktør for og indehaver af entreprenørfirmaet.

Det blev til lidt forskelligt på indkøbssedlen. Leverancen består af en enkelt Takeuchi på 15 tons, tre hjulgravemaskiner på 10 tons, en enkelt gravemaskine på 8,5 tons og to mindre på 3,5 tons.

Zøllner har siden 2007 arbejdet med mange typer af entrepriser. Arbejdsområderne gælder primært kystsikring, anlægsarbejde og forsyningsarbejde. Firmaet udfører opgaver i alle størrelser i fag-, hoved- samt mindre totalentrepriser for både offentlige og private bygherrer. Virksomheden beskæftiger cirka 150 medarbejdere.

 

Billedtekster:

1.

Maskinhandler Carl Bay Christensen og entreprenør Karl Johan Zøllner giver hånd på det store indkøb.

2.

Et udpluk af de mange maskiner, som Bay Christensen har leveret til Zøllner A/S.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk