To nye Ljungby-læssere direkte til lossepladsen

03-03-2020
Del artikel på





Fredericia Kommunes deponi har byttet to 13 år gamle svenskere ud

To funklende nye Ljungby-gummihjulslæssere er røget direkte på lossepladsen. Fredericia Kommunes deponi i byens nordlige udkant har erstattet to 13 år gamle maskiner fra den svenske fabrik med to nye fra samme fabrik.


”Andre mærker havde også muligheden, for det foregik i udbud, da vi skulle forny læsserne. Men det blev altså Ljungby igen, og det har vi det fint med”, konstaterer Bjarne Olesen, som er daglig leder ikke kun af deponiet på Vejlbyvej, men af kommunens genbrugspladser i det hele taget.


De to nye er identiske 18 tons Ljungby L18-modeller i nyeste udstyr med hver 300 Stage V-hestekræfter i motorrummet. Sammen med L15 er L18 de bedste hittende fra det ellers ganske store Ljungby-program i læssemaskiner, og for den ene af maskinerne er de faktisk tale om en lille nedgradering i forhold til fortiden.

 

Borgerne sorterer godt

”De nye L18 erstatter dels en ældre L18 og dels en L20. Vi mener, at det passer fint til vores daglige opgaver med 18 tons maskiner. Tidligere håndterede vi også en del beton på pladsen, men nu har vi jord som det tungeste, og det klarer vi fint med L18’erne”, fortæller Bjarne Olesen.


Begge de nu udfasede maskiner var fra 2007 og havde kørt henholdsvis 10.000 og 8000 timer.


” Borgerne i Fredericia er supergode til at sortere affald til genanvendelse. På årsbasis håndterer vi mellem 70.000 og 80.000 tons materialer, som sorteres og sendes ud igen til forskellige aftagere. Det meste arbejde for Ljungby-maskinerne handler nu om milekompostering af haveaffald og andet grønt”, forklarer Bjarne Oelsen.

 

Avanceret skærm

Med i leverancen fra direktør Poul Kruse hos Ljungby Danmark er både serviceaftaler for begge maskiner og vejesystem. Til gengæld kan Bjarne Olesen og hans maskinførere glæde sig over, at Ljungby-konstruktørerne har været inde over de nye modeller med andet og mere end en opdatering af motoren.


Det er også blevet til en ny førerkabine, som blandt andet byder på et næsten storslået udsyn. Chaufførerne er også svært tilfredse med den store, trykfølsomme skærm med elektronisk kontrol af en lang række funktioner. I Fredericia er den hurtigt blevet døbt ”Tesla-skærm”.

 

Billedtekster:

1.

Side om side klar til at flytte store mængder affald på deponiet i Fredericia. To nye Ljungby L18-gummihjulslæssere.

2.

Bjarne Olesen, daglig leder af Fredericia Kommunes genbrugspladser (til højre) ved en af de nye Ljungby-læssere sammen med maskinfører Allan Dyrdorf.

3.

Det er hurtigt blevet hverdag for de nye Ljungby-maskiner i Fredericia. Der skal flyttes masser af tons affald.

4.

Maskinfører Allan Dyrdorf har hurtigt fundet sig til rette i den nye Ljungby-kabine. Udsynet er imponerende, og mange funktioner klares via den elektroniske ”Tesla-skærm” 

5.

Der er 300 hk at gøre godt med i Ljungby L18-maskinerne, som nu er i ny version med Stage V-motorer.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk