Artikel fra oktober 2018
Læs hele avisen

To nye i ledende positioner hos Svenningsens Maskinforretning

07-11-2018
Del artikel på


Svenningsens Maskinforretning A/S har ansat to nye medarbejdere i ledende positioner.

Simon Lærke Jensen er firmaets nye eftermarkedschef med ansvar for reservedele og service i hele Danmark.

Han har taget springet fra bilbranchen til ny eftermarkedschef for hele produktviften hos Svenningsens i Danmark. Simon Lærke Jensen kommer med en kommerciel baggrund og har tidligere været projeketleder og regionschef hos bilmærkerne Citroën og Peugeot, hvor han også har været omkring eftermarkedet.

”Når det gælder kundepleje og eftermarked, er bilbranchen med helt fremme, og jeg tror, at jeg med nye øjne kan bringe nye ideer til at sikre optimal service for Svenningsens brede spektrum af kunder”, siger Simon Lærke Jensen. Den nye eftermarkedschef er 36 år og bor med sin familie på Sydsjælland.

 

Chef for ny afdeling

Lars Rævsager er Svenningsens nye chef for Marketing- & Produktgruppen, hvor han kommer til at lede en helt ny afdeling hos den store maskinvirksomhed. Der er tale om en skandinavisk position, hvor Lars Rævsager skal støtte, udvikle og servicere virksomhedens forhandlernet i Danmark, Sverige og Norge.

Svenningsens vil fortsat have specialister til at tage sig af salget af de enkelte brands, men fremover vil de kunne hente yderligere support hos Lars Rævsager, som blandt andet bliver forhandlernes link ind i Svenningsens-organisationen.

Lars Rævsager er en erfaren branchemand med en halv snes års erfaring fra maskinbranchen med både salg og leverandørkontakter. Han er 41 år og bor privat ved Skælskør.

Billedtekster:

1.

Simon Lærke Jensen – ny eftermarkedschef for Danmark.

2.

Lars Rævsager – chef for Marketing- & Produkt-gruppen.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk