Udlejer køber ind til grøn omstilling

06-05-2021
Del artikel på

Thor Jørgensen i Rødekro opgraderer markant

Kunderne forventer nye og mere miljøvenlige maskiner, og det har fået maskinudlejer Thor Jørgensen i Rødekro på indkøb med en ganske omfattende liste. Thor Jørgensen ApS har på kort tid investeret i fire nye Hitachi-gravemaskiner, som er leveret af H.P. Entreprenørmaskiner A/S. Senest en 30 tons ZX300LC-7 fra Hitachis nye Zaxis-7 serie.

”Vi skal have nye, dieselbesparende maskiner og sørge for, at de kan køre i de forskellige miljøzoner. Det er vigtigt at opfylde de krav, der stilles til vores kunder. Derfor satser vi på nye udstyr, der ikke sviner miljøet”, siger Thor Jørgensen.

Den nye Hitachi ZX300LC-7 er leveret fra H.P. Entreprenørmaskiners afdeling i Horsens direkte til byggepladsen i Taulov ved Fredericia, hvor maskinen i de kommende måneder skal arbejde med byggemodning i forbindelse med etablering af et større logistikcenter.

 

 Billedtekst:

Gang i byggemodning i Taulov, hvor den nye Hitachi tager en tørn de kommende måneder. Maskinen har en arbejdsvægt på 32 tons og en gravedybde på 7,22 meter.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk