Udlejningsbranchen sikrer stor vækst for JCB-teleskoplæsserne

19-02-2019
Del artikel på


Nicolaisen & Larsen har øget salget med næsten 200 procent fra 2017 til 2018

Danske maskinudlejere har tilsyneladende kastet kærligheden på teleskoplæsserne fra britiske JCB. I hvert fald er en kendsgerning, at udlejerne har en voldsom del af æren for, at Nicolaisen & Larsen A/S som dansk JCB-importør har øget salget af teleskoplæsserne med tæt på 200 procent fra 2017 til 2018.  Det fortæller Nicolaisen & Larsens markedschef, Dennis Faurby.

”Den katastrofalt tørre sommer gav os et ganske lille fald i salget af landbrugsteleskoplæssere i 2018. Men det blev så godt og vel opvejet af en imponerende stigning i salget af teleskoplæssere til byggeriet. Og vi kan tydeligt se, at det specielt er udlejningsbranchen, der har hevet gule teleskoplæssere ned af hylderne”, siger markedschefen.

 

Høj gensalgsværdi

JCB er helt i front på verdensplan, når det gælder teleskoplæssere. I 2016 iværksatte Nicolaisen & Larsen A/S en ambitiøs strategi med fokus på flere segmenter end de hidtidige, for at skabe mere volumensalg af JCB-teleskoplæssere i Danmark. Det er blevet bemærket såvel af byggebranchen som af den udlejningsbranche, der også i stort omfang servicerer byggeriet. Ikke mindst har Nicolaisen & Larsen haft travlt med at levere JCBs 18-meter byggeteleskoplæsser.

”Kunderne i Danmark har virkelig fået øjnene op for de unikke egenskaber, som JCB-teleskoplæssere besidder med høj performance og lave driftsomkostninger. Når maskinerne skal skiftes ud igen, har de en høj gensalgsværdi. Alt sammen bidrager det til, at de totale omkostninger for maskinen er favorable for ejeren”, forklarer Dennis Faurby.

 

Ikke i aftagende

Hans kollega hos Nicolaisen & Larsen, salgschef Allan Schneider, vurderer, at der er intet der tyder på, at interessen for JCB-teleskoplæsserne vil aftage, selv om stigningen i salget i 2018 var ekstraordinær.

Det var i 1977, JCB meldte sig på markedet for teleskoplæssere, og siden er der løbende blevet udviklet på maskinerne, som ifølge fabrikken i dag er verdens mest solgte. Modelprogrammet omfatter flere end 30 modeller, fra kompakte modeller dækkende de mindre og snævre arbejdsområder, til +20-meter højtløftende maskiner, samt specialbyggede maskiner til landbruget.

På verdensplan tegner JCB sig for én ud af hver tredje solgte teleskoplæsser.

Nicolaisen og Larsen A/S har været importør af JCB-maskiner siden 1975 og har altså været dansk JCB-agent helt, fra bommen blev hævet på den første gule teleskoplæsser.


Billedtekster:

1.

Markedschef Dennis Faurby – kan notere en forøgelse af salget af JCB-teleskoplæssere på næsten 200 procent for Nicolaisen & Larsen.

2.

Specielt 18-meter teleskoplæsseren JCB 540-180 Hiviz til byggeindustrien har været med til at øge det danske salg med tæt på 200 procent. Maskinen løfter op til 4000 kg
Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk