Artikel fra april 2022
Læs hele avisen

Yanmar så rødt på Kloakmessen

11-04-2022
Del artikel på

Maskiner A/S benyttede messen til at lufte den nye maskin-kulør

Der var udelukkende positiv stemning mellem den danske Yanmar-importør, Maskiner A/S, og de mange besøgende på firmaets stand på Kloakmessen i Fredericia. Ikke desto mindre så alle rødt ved synet af de nye Yanmar. Importøren benyttede nemlig messen til at vise den nye Yanmar-kulør frem.

Den japanske gigant har besluttet fremover at blive rød. Hele entreprenørprogrammet skal have samme farve som Yanmars traktor-program, og dermed skiftes fra gule til røde maskiner. Forvandlingen er så småt i gang, og Kloakmessen var den første udstilling, hvor Maskiner A/S havde lejlighed til at rødme.

Farveskiftet blev udmærket modtaget af gæsterne på Kloakmessen, hvoraf mange konkluderede, at det jo stadig er de samme Yanmar-maskiner med de samme Yanmar-kvaliteter inde under den røde lak.

Maskiner A/S viste den nye, røde udgave af Yanmar ViO12, som passer mange kloakmestre rigtig godt. Egenvægten er 1245 kg, og maskinen er ideel til arbejde på steder uden plads til store armbevægelser. Blandt andet klarer den problemfrit gravning langs husmure, som kloakfolket ofte kommer ud for. Samtidig er den nem at have med, da den smutter op på en trailer og tillige kan reducere undervognens bredde ned til 83 cm.

 

Billedtekst:

Salgskonsulent Johnny Lauritzen (til venstre) havde besøg på Kloakmessen af Yanmars regional director Magnus Täljemark og area sales manager for Norden og Baltikum Peter Johansson. Her er trekløveret med den røde Yanmar ViO12.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk