Mindre brændstof og CO2 med hybrid tandemtromle

23-08-2019
Del artikel på


Asphalt Manager på Bomag Hybrid sikrer samme høje komprimering, men med 20 procent mindre brændstofforbrug

Mindre brændstofforbrug, mindre udledning af CO2 og til gengæld mere power på komprimeringen. Plusserne står på det nærmeste i kø hos Bomags nye hybrid-tandemtromle BW 174 AP Hybrid, hvor dieselmotoren spiller sammen med en hydraulisk akkumulator og Bomags Asphalt Manager-system.

”Vi har store forventninger til den dieselhydrauliske hybrid. Maskinens hjælpesystem går automatisk i gang ved belastning af motoren, og dermed er det muligt at anvende en mere kompakt dieselmotor end på tilsvarende konventionelle maskiner. Mindre motor er ensbetydende med, at der skal hældes færre liter diesel på”, forklarer produkt- og salgskonsulent Henning Stampe hos Løwener, som er dansk importør og forhandler af Bomag.

 

Øget komprimering

Tæt forbindelse mellem hybrid- og komprimeringssystemerne sikrer, at maskinen holder den krævede vibrationsfrekvens, selv under høje belastninger. Dermed har Bomag-konstruktørerne formået at få den maksimale komprimeringskraft til at øge yderligere omkring 20 procent i forhold til ”normale” maskiner. Med øget komprimering bliver der behov for færre overkørsler for at opnå den rigtige densitet.

Løwener har endnu til gode at hente den første nye Bomag BW 174 AP Hybrid til Danmark. De første eksemplarer blev sendt ud fra fabrikken umiddelbart efter, at maskinen havde haft verdenspremiere på Bauma i april.

Billedtekster:

1.

Løweners produkt- og salgskonsulent Henning Stampe havde lejlighed til at studere den nye hybrid-Bomag tandemtromle ved verdenspremieren i München.

2.

Et kik ind i mekanikken, hvor en kompakt dieselmotor, en hydraulisk akkumulator og Bomags Asphals Manager sikrer mindre brændstof, mindre CO2-udledning og øget komprimering.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk