De klipper til Danmarks største dyrskue og ”den store havefest”

På mange måder ligner hverdagen på Materielgården i Roskilde nok hverdagen på mange andre materielgårde. Beredskab med saltspredere og sneplove i den kolde del af året. Alskens opgaver med pasning og pleje af blomsterflor, hække, hegn og ikke mindst klipning af græs på boldbaner, i parker og langs rabatter i den grønne del. I Roskilde kan så lige tilføjes: Og klipning af græs – og klipning af græs – og klipning af græs…

I juni sørger Roskilde-folkene lige for, at byens dyrskueplads er gearet til at tage imod folk og fæ til Danmarks største dyrskue. I løbet af tre dage besøger lige i underkanten af 90.000 gæster pladsen. Når dyrskuet er forbi, og landmændene trækker præmiekøerne op på lastbilerne til hjemturen, holder andre køretøjer med utålmodigt snurrende motorer og venter på at komme ind på pladsen. 10 dage efter er dyrskuepladsen igen stuvende fuld. 130.000 gæster i høj stemning vrimler mod årets Roskilde Festival.

”Ind imellem skal vi så lige have klippet græsset. Det er et krav, at græsset er tætslået, når arrangementerne går i gang. Ned til fem-seks centimeter. Og der skal samles op. Der må ikke ligge afklip tilbage. Når det bliver tørt, kan der gå ild i det, og det vil være en katastrofe. Sidste år kørte vi ind og ud mellem bardunerne og klippede græs”, fortæller Materielgårdens driftschef, Carsten Leth.

Masser af græs

Det er ham, der sammen med sine nærmeste medarbejdere i den daglige ledelse, driftsleder Rasmus Piil og værkstedsleder Lars Jacobsen, får hele mekanikken til at spille. Samt ikke mindst de omkring 120 øvrige medarbejdere i Materielgårdens mangeartede funktioner. En halv snes af dem er græsfolk. I sommerperioden laver de ikke andet, end at klippe græs.

”Det har vi så til gengæld også meget af. Omregnet til almindelige 11-mands baner har vi 140 boldbaner, der skal passes løbende hen over sæsonen. Vi åbner som regel banerne lige før påske. Det styres naturligvis meget af brugerne, som er boldklubberne, og det er altid et spørgsmål, om vi kan nå at gøre banerne klar tids nok til at imødekomme fodboldspillernes trang efter at komme på græs. Første tur hen over banerne om foråret er med strigling og derefter med den store Spearhead-klipper. Første gang med de gamle slagler, som vi bruger til at jævne”, fortæller Rasmus Piil.

Ligesom hovedparten af andre opgaver for Materielgårdens folk og maskiner, kører græsklipningen i et fast mønster. Men to årlige begivenheder bryder så mønstret. Dyrskuet og festivalen.

Den store havefest

”Lokalt kalder vi Roskilde Festival for ”den store havefest”, og vi har ansvaret for pasning af hele pladsens cirka 20 hektar og også omkring 60 hektar områder udenfor hegnet. De fleste af arealerne er til telte, og de skal være klippede som en god campingplads, når festivalgæsterne ankommer. Til dyrskuet handler det om alt indenfor hegnet. Det er vist lidt unikt, at alt foregår på kommunale arealer”, siger driftschef Carsten Leth.

”Det gør alting lidt mere kompliceret, at vi skal passe så store arealer ved to årlige, enkeltstående begivenheder. Dermed kommer dyrskuet og festivalen ikke ind i vores normale rotation af arbejdsopgaver. Logistisk ville det være nemmere for os, hvis dyrskuepladsen og arealerne udenfor skulle slås hver uge, lige som vore andre græsarealer. Så ville vi lægge fast traktorkapacitet ind i systemet”, forklarer værkstedsleder Lars Jacobsen.

Som privat virksomhed

”Materielgården fungerer jo på samme vilkår som en privat virksomhed. Derfor skal vores grej køre mest muligt. Derfor benytter vi os også ind imellem af underentreprenører. Sidste år var vi nødt til at hyre en privat entreprenør ind, fordi græsset groede nærmest ekstremt”, siger Carsten Leth.

Når dyrskue- og festivalpladsen fraregnes, har Materielgårdens grønne folk omkring 300 hektar at passe i form af boldbaner, parker og anlæg. De spænder fra de helt store parkplæner og stadionområder til ganske små arealer som for eksempel atriumgårde på skoler. Her kan det være nødvendigt at bære klippegrejet ind, fordi der simpelthen ikke er mulighed for at køre.

Netop på skoler og institutioner er der hård konkurrence for Materielgården fra private entreprenører.

”Vi har en tredjedel af skolerne og halvdelen af kommunens institutioner”, fortæller driftschefen.

”Set fra et driftsmæssigt synspunkt er det lidt mærkeligt at opleve sommerpausen på boldbanerne. Fra tidligt forår til næsten vinter kan fodboldspillerne næsten ikke få tid nok på grønsværen. Så i den allerbedste tid er der lige fem-seks ugers sommerpause, hvor banerne ikke bruges. Den tid benytter vi til at vertikalskære og efterså”, fortæller driftsleder Rasmus Piil.

Gode til kunststof

”Vi tager os selv af alt med græsslåning og opstribning på banerne. Andre opgaver på boldbanerne hyrer vi ofte entreprenører til. Vi har hele tiden tre entreprenører til at give tilbud på opgaverne. Det sikrer os nogle fornuftige priser”, siger driftschef Carsten Leth.

Materielgården passer også fire af Roskilde Kommunes seks kunststofbaner. Her skal naturligvis ikke klippes, men til gengæld skrabes, køres tømiddel på, luftes, strigles og suppleres med gummigranulat.

”Vi var ret tidligt ude med kunststofbaner i Roskilde. Det har givet os masser af god erfaring, og vi får jævnt hen henvendelser fra andre, som gerne vil vide, hvordan vi nu gør tingene”, siger Rasmus Piil.

Han og kollegerne kan se frem til flere kunststofbaner fremover. En af dem planlægges i forbindelse med et funklende nyt Roskilde Stadion, som et stort flertal i det nu tidligere byråd stemte ja til i slutningen af 2017.

”Pasningen af græsset på stadion er udliciteret til anden side i øjeblikket. Det satser vi stærkt på at få tilbage som en opgave for Materielgården”, fastslår driftschef Carsten Leth.

Golf med slagler

Områdets golfbaner sorterer naturligvis under klubbernes greenkeepere. Alligevel kommer Materielgårdens græsfolk i lidt for meget nærkontakt med golfbolde ind imellem

”Mange golfspillere går ud på vore boldbaner for at øve slag, og det er naturligvis helt i orden. Bare de vil sørge for at få alle boldene med hjem igen. Vi har bitre erfaringer for, at vore slagleklippere driver både hårdere og længere end de bedste golfspillere. 

Hvis der ligger efterladte golfbolde i græsset, kan slaglerne sende dem afsted med meget stor kraft. Det har kostet en bilbagrude for en af vore medarbejdere. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der vil ske, hvis sådan en vildfaren bold rammer en person i hovedet”, siger Carsten Leth.

Citat:

”Logistisk ville det være nemmere for os, hvis dyrskuepladsen og arealerne udenfor skulle slås hver uge, lige som vore andre græsarealer. Så ville vi lægge fast traktorkapacitet ind i systemet”.

Værkstedsleder Lars Jacobsen, Materielgården, Roskilde Kommune

Grønt hele vejen rundt

Det er ikke kun græsset, som Materielgården sørger for at holde grønt. Hele tankegangen på Materielgården er miljøagtig grøn. Det har blandt andet ført til specialimport af 100 procent elektriske ladbiler.

”Vi blev opmærksomme på, at Nissan laver nogle rigtig gode eldrevne biler, og vi har fået to specialbygget i Holland i samarbejde med Nissan i Danmark. Der er tale om rigtige biler med udstyr som tilsvarende benzin- eller dieselkøretøjer”, fortæller driftsleder Rasmus Piil, som i øvrigt selv kører helt elektrisk.

Materielgården har anskaffet to af de elektriske Nissan-ladbiler, og driftschef Carsten Leth har stemplet ”godkendt” på indkøb af yderligere to her i foråret. Tillige har Materielgården flere andre elektriske biler. Med de to nye når antallet op på ni.

”Vi ønsker at være så grønne som muligt. Derfor har vi også dedikeret en af vore fire satellit-afdelinger til afprøvning af elektriske maskiner af enhver art”, fortæller Carsten Leth

Billedtekster:

1.

Driftschef Carsten Leth (til højre), driftsleder Rasmus Piil (i midten) og værkstedsleder Lars Jacobsen på Materielgårdens værksted, hvor grejet netop nu gøres klar til den forestående græssæson.

2.

Mekaniker Hans Christian Christiansen i gang med service på en Kärcher redskabsbærer med besøg af værkstedsleder Lars Jacobsen og driftsleder Rasmus Piil.

3.

Der er god bredde på, når Materielgården ruller ud med slagleklipperne. Driftsleder Rasmus Piil (til venstre) og værkstedsleder Lars Jacobsen konstaterer, at de store Spearhead-klippere på både fire og fem meter er fit for fight.

4.

En Spearhead-slagleklipper er rullet ind i værkstedshallen på Navervej i Roskilde til klargøring til den forestående sæson.

5.

Boldbaner, parker, anlæg og grønne områder i det hele taget passes med klipning af Materielgårdens mandskab og materiel. Omkring 300 hektar, foruden de store områder, når det går løs på dyrskue- og festivalpladsen.

6.

Materielgården tager sig også af klipning af hække, hegn og rabatter rundt om i Roskilde Kommune.

7.

Materielgårdens folk får meget ros for den næsten altid blomsterende midtby i Roskilde. Ved Palæmuren ved Roskilde Domkirke plantes nye blomster i det 75 x 3 meter store bed tre gange om året.

8.

Driftsleder Rasmus Piil er helt elektrisk for at holde den grønne profil. Han er i front for at sikre, at der køres i elektriske køretøjer. Blandt dem Nissan-ladbiler hentet hjem fra Holland via Nissan i Danmark.