Første år med hollandsk afretning i højt tempo

15-11-2019
Del artikel på



AP Maskiner Danmark overtog import af AP-afrettere fra nytår – siden har der været fart på med at distribuere maskiner

Fabrikken hedder AP. Maskinerne hedder AP. Den danske importør og forhandler hedder AP. Og hidtil er det kun gået en vej for de hollandske afrettere: OP.

Siden det nye danske firma AP Maskiner Danmark den 1. januar overtog forhandlingen af afrettere, koste, dumpervogne med afrettere og vejhøvle fra den hollandske producent AP Machinebouw, har der været fart på afretningen rundt om i Dannevang. Import- og salgsselskabet med adresse i Solrød Strand er eksklusiv forhandler for AP Machinebouw B.V., som til gengæld har en del år på bagen som maskinproducent. AP Machnebouw har rundet de 40 netop i år.

”Vi har opkaldt vores firma efter vores leverandør. Som så i øvrigt har givet maskinerne samme navn. Vi har endnu ikke fundet behov for en AP-app, men den kan måske komme”, siger direktør Henrik Hansen med et smil.

 

2D og 3D

AP Maskiner Danmark koncentrerer sig især om afrettere og afrettervogne fra den hollandske fabrik, som ellers byder på maskiner og grej af mange typer. Foruden til entreprenørbranchen, producerer AP Machinebouw også materiel med retning mod landbruget og industrien.

”Vi har mange forskellige afrettere med både 2D- og 3D-styrng på lager. Også ultralydslasere og modtagere ligger klar til at pille ned fra hylderne. Det første års tid har vi virkelig haft glæde af den grundige undervisning, som folkene i Holland har givet vores personale. AP Machinebouw har haft undervisere på besøg i Danmark for at instruere os og besvare alle spørgsmål, der kunne være i forhold til maskinerne”, siger Henrik Hansen.

 

Mange bredder

En 5,5 meter AP-afretter er netop sendt ud ad porten i Ringsted, hvor AP Maskiner Danmark har lager for maskiner, udstyr og reservedele. Den skal køre sammen med en 400 hk traktor som trækkraft. Programmet rummer afrettere i et stort antal bredder fra 1,5 til 8,5 meter.

”Der er allerede adskillige AP-afrettere ude at køre rundt om i Danmark. De bruges typisk til afretning af både parkeringspladser, haller for belægning med beton, ridehaller og grusveje”, fortæller Henrik Hansen fra AP Maskiner Danmark.  

 

Billedtekster:

1.

Direktør Henrik Hansen gør en ny AP-afretter klar til at sende ud ad porten. Der har være godt gang i de hollandske maskiner det første år med AP Maskiner Danmark som formidler.

2.

Brian Hansen i gang med klargøring af en ny afretter.

3.

Der gøres klar til læsning af en af de blå hollændere. AP Machinebouw har 40-års jubilæum i år. For et lille års tid siden kom AP Maskiner Danmark til som dansk importør og forhandler.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk