Artikel fra februar 2021
Læs hele avisen

Hverken færdig med at mure eller med Weycor

05-05-2021
Del artikel på


Vestjysk murermester prøvede andre græsgange – men startede så selvstændig murerforretning for anden gang

Naboens græs er ikke altid grønnere, når først man kommer over hegnet. Og når man nu er murer, så holder det ikke i længden at være salgskonsulent med vinduer i produktmappen.

Det konstaterede murermester Brian Thomsen ved Spjald i Vestjylland. Derfor har han sammen med sin kone, Lisbeth Thomsen, startet egen murerforretning. For anden gang, vel at mærke. Han er nu tilbage i murerbranchen med firmaet Randbæk Murerforretning.

Også på maskinfronten er Brian Thomsen vendt tilbage. Da der skulle mures igen, var der naturligvis behov for blandt andet en minilæsser til at tage det tunge slæb med materialer. Tidligere havde murermestseren haft Weycor. Så det blev Weycor igen.

”Jeg kiggede længe for at finde den rigtige maskine. Men jeg vidste, at Weycor har godt med kræfter til at klare de opgaver, vi har. Herhjemme med fyldning af trailere og ude med materialer, når vi skal støbe. Så jeg tog en snak med distriktschef Hugo Sterring hos Scantruck, og så blev vi enige om en Weycor AR320”, fortæller Brian Thomsen.

Den 2700 kg tunge Weycor har en tippelast på 1512 kg, og den trecylindrede motor byder på 25 hk.

 

Makkeren købte firmaet

Mens murermesteren i Spjald tidligere havde 25 mand på lønningslisten, har han sænket barren til to svende og en lærling, foruden mester selv og Lisbeth Thomsen til at klare det administrative.

”Jeg startede første gang som selvstændig murermester i 2003, efter at jeg var udlært hos Ørnhøj Murerforretning. Firmaet voksede, og i 2012 fik jeg en kompagnon. I 2017 mente jeg, at det var tid at prøve noget andet, og jeg solgte min del af virksomheden til min makker og begyndte altså at sælge vinduer. Halvandet år efter kunne jeg se, at jeg skulle tilbage til det selvstændige liv”, siger Brian Thomsen.

I dag er kompagnonen så fruen i huset, Lisbeth Thomsen.

”Det er vigtigt for os, at vi leverer godt håndværk og overholder vores aftaler og tider. Vi forsøger at holde os lokalt, og vi har det fint med både at lave større villaer, store tilbygninger til stalde, renovering af badeværelser og små reparationer. Vi laver typisk et par parcelhuse om året, og vi har netop lavet tre udlejningsboliger i Spjald. Der er det både støbe- og murerarbejdet, vi tager os af”, forklarer Brian Thomsen.


Billedtekster:

1.

Maskinen er ny, men det er mærket ikke for murermester Brian Thomsen. Han er godt tilfreds med de nemme adgangsforhold til sin Weycor AR320. Minilæsseren er en maskine, man typisk skal ind i og ud af mange gange i løbet af en arbejdsdag.

2.

Brian Thomsen er tilbage ved mureriet og ved Weycor som læssemaskine.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk