Kärcher er rykket rundt om hjørnet til nyt domicil

06-03-2020
Del artikel på





Fire minutter nede ad vejen strammer det ikke over skuldrene

Det vil være en overdrivelse at påstå, at Kärcher Danmark bare er flyttet ind til naboen. Men næsten. Virksomheden med specielt redskabsbærere, hedvandsrensere og gulvvaskere til professionelle brugere og tillige en stor retail-gren for byggemarkederne, har fået nyt domicil. Hvis man spørger Google Maps om vej, lyder svaret: Fire minutter nede ad vejen og til venstre.


Det danske Kärcher-hovedkvarter er flyttet Slotsherrensvej i Rødovre til Islevdalvej i Rødovre. Og dermed strammer det ikke længere over skuldrene, som det var tilfældet på den gamle adresse.


”Tidligere havde vi til huse i to bygninger med showroom og kontor i den ene og kontor samt lager i den anden. Det var ikke hensigtsmæssigt. Så da muligheden bød sig for at flytte ganske kort og få mere plads, var det oplagt. Vi har fået det antal kvadratmeter, vi har behov for, og stedet er indrettet til vores brug for millioner”, fortæller salgschef Flemming Christensen.

 

Bedre hele vejen rundt

”Nu er alt samlet, og vi har bedre faciliteter hele vejen rundt. Specielt lager og værksteder er optimeret. Vores lager af redskabsbærere er ikke stort, men det rummer de maskiner og redskaber, som vi løbende har behov for. Og så betjener vi os løbende af det helt store lager i Tyskland og ping-ponger med vores Kärcher-Store i Tilst ved Aarhus”, siger salgschefen.


Totalt har godt 30 Kärcher Danmark-medarbejdere deres daglige dont hos Kärcher Danmark. Outdoor-divisionen, som håndterer redskabsbærere, feje-/sugemaskiner samt batteridrevet værktøj til den grønne sektor, klares i øjeblikket af to Kärcher-folk, mens en stilling er vacant.

 

Billedtekster:

1.

Den nye MC 250 fejemaskine tager en tur foran hovedindgangen til det nye Kärcher-hovedkvarter på Islevdalvej i Rødovre.

2.

Salgschef Flemming Christensen på det nye lager blandt redskabsbærere og fejemaskiner.

3.

Denis Sørensen tjekker en af de mindre fejemaskiner på det nye værksted.

4.

Salgschef Flemming Christensen i en snak med servicetekniker Claes Møller på det nye Kärcher-lager 

5.

Der sendes masser af pakker med reservedele og tilbehør fra Kärcher Danmark. Her pakker Denis Sørensen med besøg af salgschef Flemming Christensen.

6.

Der var kø foran det nye domicil på Islevdalvej i Rødovre, da Kärcher bød til officiel åbning.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk