Artikel fra oktober 2022
Læs hele avisen

Ny dansk Himoinsa-chef venter store nyheder

22-10-2022
Del artikel på

Den spanske generator-producent kommer til Bauma med nye systemer til strømlagring

Der er ny mand i spidsen for Himoinsa hos den danske importør af de spanske generatorer og lystårne, Stemas. Og den nye danske Himoinsa-chef har forventning om, at der præsenteres store nyheder på entreprenørmessen Bauma i München.

Her lægger Himoinsa an til at lancere det helt nye system til strømproduktion og lagring EHR. Det kan fungere på stand-alone basis til at drive entreprenørmaskiner, eller som ladestation til de elektriske maskiner. EHR tillader tilmed integration med gas- og dieselgeneratorer, så det bliver muligt at reducere antallet af driftstimer.

”Himoinsa arbejder på udvikling af 500 kWh-enheder og 1 MW-anlæg i 20 fods containere og 2 MW enheder i 40 fods containere”, fortæller Jeppe Birkedal, som er den nye salgs- og produktchef for Himoinsa hos Stemas A/S.

 

Elektrisk fokus

”De nye batterilagrings- og distributionssystemer er en del af Himoinsas køreplan mod bæredygtighed og nul-emissioner, hvor alternative brændstoffer kommer til at spille store roller. På Bauma kommer vi også til at se helt nye Stage V-produkter, nye lydsvage Silence Plus-generatorer og altså de helt store container-løsninger”, siger Jeppe Birkedal.

Han er landet som ny Himoinsa-chef hos Stemas A/S midt i en travl tid med større fokus på elektriske løsninger, end nogensinde tidligere. Den spanske fabrik er toppen af poppen inden for generatorer og lystårne og producerer flere end 60.000 generatorer om året. Produktsortimentet spænder fra små generatormodeller på 3 kW til løsninger på 2000 kW. Lystårnene laver Himoinsa i størrelser op til 9 meter.

”Som ny Himoinsa-mand hos Stemas glæder jeg mig meget til at hilse på de mange folk fra fabrikken, der er med på standen på Bauma. Her får besøgende fra Danmark således mulighed for at få en præsentation også på dansk. Jeg tager nemlig hele ugen med i München”, siger Jeppe Birkedal.

Den nye salgs- og produktchef er 36 år og er uddannet industritekniker og efterfølgende produktionsteknolog. Han kom til Stemas fra en stilling som product- og aftersales manager inden for gaffeltrucks.

 

Billedtekst:

 

Jeppe Birkedal – ny salgs- og produktchef for Himoinsa  hos Stemas A/S.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk