Artikel fra oktober 2024
Læs hele avisen

Nye redskaber fra Rototilt

11-10-2024
Del artikel på


Både sorteringsgrab og planereskovl præsenteret på Maskiner under Broen

Det handler hovedsagelig om tiltrotatorer, men der er også plads til andet grej hos svenske Rototilt. Den danske repræsentation benyttede Maskiner under Broen til lancering af to nye redskaber. Nemlig en sorteringsgrab med åbning på 59 cm og løftekapacitet på seks tons, samt en planereskovl på 140 cm i bredden og 400 liter i rumindhold.

”Den nye sorteringsgrab SG3 er gjort bredere i kæberne end forgængeren i samme størrelse. Generelt gør Rototilt sorteringsgrabberne mere internationale i størrelsen. Samtidig er der taget af vægten, og grabben fås både med Quick-change og Hydrema-fæste, og den har endebremse på lukkecylinderen”, fortæller salgschef Jakob Møller Pedersen hos firmaet Skovteknik, som er dansk Rototilt-repræsentant.

Med til bro-messen ved Middelfart havde Rototilt også den nye planereskovl, som passer til den nye tiltrotator RC3.

”Vi har fået en skovl med Hydrema-fæste i toppen, og den bevarer maksimal brydekraft sammen med tiltrotatoren for at optimere maskinens evner og kræfter”, forklarer Jakob Møller Pedersen.

 

Billedtekster:

1.

Salgskonsulent Kenn Harbo tog en slapper på den nye sorteringsgrab på Maskiner under Broen, hvor besøgende entreprenører viste stor interesse for Rototilt-grejet.

2.

Den nye Rototilt-skovl, som salgskonsulent Kenn Harbo præsenterede på messen ved Middelfart, er på 400 liter og med en bredde på 140 cm.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk