Reservedelene kommer med helikopter

22-02-2017
Del artikel på


P. P. Entreprenør Materiel i Haslev klar med egen luftpost

Moderne tider er ensbetydende med hurtig levering af de fleste reservedele til entreprenørbranchen. Men ind imellem haster det mere end til blot hurtig levering. Det har fået firmaet P. P. Entreprenør Materiel ApS ved Haslev sydvest for Køge til at gå nye veje. Luftveje.

”Jeg har en bekendt, der har egen helikopter. Det betyder, at vi kan tilbyde ekstra hurtig levering, hvis det virkelig kniber. Som luftpost med helikopter går det nu noget hurtigere, end ad landevejen. Det koster naturligvis mere at få helikopter-levering, men hvis det handler om at få en entreprenørmaskine i gang igen så hurtigt som muligt, kan pengene være godt givet ud”, siger direktør Per Pedersen hos P. P. Entreprenør Materiel.

Første kunde til at bede Per Pedersen om at gå luftvejen var Rasmus Nørgaard, som driver firmaet R. N. Maskinservice i Glumsø. Han manglede reservedele til en Volvo-dumper, som skulle i aktion igen så hurtigt som muligt.

”Vi klarede delene, og i løbet af få timer var der levering fra oven til Rasmus Nørgaard og hans dumper”, fortæller Per Pedersen
Læs mere på
www.ppmateriel.dk

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk