Internationalt rod i finanserne og nationalt rod i
landbrugsmesserne fik i 2009 Scantruck til at sige ”Så kan vi selv”. Det har
maskinfirmaet med hovedafdeling i Skive og en stor østdansk afdeling i Ringsted
så gjort siden. Når portene slås op for ScanMek 2018 fredag den 19. og lørdag
den 20. januar, er det tiende gang, der holdes ScanMek.
”Vi trodsede finanskrisen og en flytning af Agromek
til november, da vi i 2009 besluttede at møde landmænd og entreprenører på
vores egen udstilling. Det viste sig mildt sagt at være en bæredygtig idé.
Siden har vi haft ScanMek fast i kalenderen hvert år i slutningen af januar.
Det samme har de rigtig mange maskininteresserede, som vi gerne vil se til
arrangementet”, siger salgschef Claus Bjerregaard hos Scantruck.
”ScanMek er vokset i både omfang, besøgstal og det
antal maskiner, der er blevet tradition for, at der gives håndslag på under
messen. Men det grundlæggende koncept er det samme. Vi vil gerne præsentere
både nuværende og kommende kunder for de nyeste maskiner fra vore mange
agenturer. Og samtidig skabe et mødested for fagfolk, uanset om de kommer fra
landbruget, bygge- og anlægsbranchen eller industrien”, siger Claus
Bjerregaard.
Masser af maskiner
Scantruck er importør og forhandler af en række af de
mest markante maskinmærker. Komatsu byder på hele sortimentet af
entreprenørmaskiner. Manitou er i front på verdensplan, når det gælder
teleskoplæssere, truck og lifte.
Weycor og Mustang er to af de helt store mærker blandt
de små læssemaskiner. Også irske McCloskey, som producerer knuse- og
sortereanlæg, vil markere sig tydeligt på ScanMek.
Scantrucks nyeste agentur, de tyske lifte fra PB
Platforms, fik debut i fjor og er naturligvis med på ScanMek igen.
”Foruden de nye maskiner med mange nye modeller, har
vi et overflødighedshorn af brugte maskiner klar i Skandinaviens største
brugtcenter. Vi véd af erfaring, at rigtig mange af ScenMek-gæsterne sætter
kursen mod den store hal med flere hundrede topklargjorte maskiner”, fortæller
Claus Bjerregaard.
Tilbehør og pølsemand
Foruden egne produkter, lader Scantruck også en række
underleverandører komme til med deres forskellige udstyr og tilbehør til
maskinerne.
Helt afgørende elementer i de foregående ni gange ScanMek er naturligvis også med i 2018-jubilæumsudgaven: Noget godt til ganen og maven. Der er tradition for, at pølsemanden kører i stilling med sin pølsevogn i en af hallerne. Lige så traditionelt rigges et telt til med servering af varm suppe ved brugtcentret.
Billedtekster:
1.
ScanMek har udviklet sig til et sandt tilløbsstykke. Masser af gæster, der kigger på masser af maskiner.
2.
Også på de udendørs arealer viser store maskiner sig
frem fra deres bedste sider, når Scantruck byder til ScanMek. Den 19. og 20.
januar sker det for 10. gang.