Alle John Deeres have- og golf-aktiviteter samles under én hat, hvor der står Semler Agro, når den store, sjællandske forhandler Havdrup Maskinforretning lukker senere i år. Dermed bliver Semler eneforhandler i Danmark. Semler har i forvejen forhandlingen I Jylland og på Fyn.
Når Semler Agro overtager kontrakten efter Havdrup, får firmaet adgang til et attraktivt geografisk område, der hurtigt kan integreres ind i Semler Agros eksisterende forretning, vurderer Semlers administrerende direktør, Lars Beck. Tillige er der planer om at udvide med et servicecenter i Københavnsområdet på sigt, oplyser Lars Beck.