Artikel fra februar 2023
Læs hele avisen

Skive-Kuwait-Skive for Scantrucks salgschef

14-02-2023
Del artikel på

Men Claus Bjerregaard er stadig inkarneret thybo – nu har han rundet 25 år i firmaet og været med til at øge omsætningen med en milliard

Ude er godt, men hjemme er bedst. Og Thy er allerbedst, mener salgschef, Claus Bjerregaard, som netop har rundet sine første 25 år hos Scantruck A/S. Det kvarte århundrede har bragt ham fra Skive til Kuwait i Mellemøsten og tilbage til Skive. I løbet af karrieren har han været med til at bringe Scantruck A/S helt i front som Danmarks største maskinfirma med en omsætning en milliard kroner højere, end for 25 år siden.

Men 53-årige Claus Bjerregaard er fortsat først og fremmest Thybo med stort T. Han gjorde sin entré i maskinverdenen som traktormekaniker hos Sydthy Maskin Center i Hurup. Herfra rykkede han til Midtjysk Traktorlager i Linå ved Silkeborg som montør, indtil han den 1. januar 1998 blev montør i Aarhus-området for Scantruck.

Da Scantruck fik gang i salg af maskiner i Mellemøsten, fløj Claus Bjerregaard med et læs maskiner til Kuwait for at stå for den tekniske ekspertise. Han boede og virkede som montør og teknisk support for Scantruck i Kuwait i først ét år fast og derefter delvist de næste seks år.

 

Så skulle der sælges

Ude i det fremmede fik Claus Bjerregaard næse for også at sælge maskiner, og det fortsatte han med, efter at være vendt hjem til Danmark. I 2008 blev han produktchef for det ene af Scantrucks helt store brands, de franske Manitou-teleskoplæssere. I 2017 fulgte udnævnelsen til salgschef for Scantruck, hvor Claus Bjerregaard i dag har et halvt hundrede folk under sig i salgsafdelingen.

Når Claus Bjerregaard ikke er travlt beskæftiget i spidsen for sit salgsteam hos Scantruck, er han først og fremmest familiemand. Men den inkarnerede thybo har slået sig ned i Sabro ved Aarhus, og det smitter af på en del af fritiden. Han er 100 procent AGF-mand og ser alle “de hviie”s kampe.

 

Billedtekst:

Salgschef ClausBjerregaard – 25 års jubilæum hos Scantruck A/S.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk