Artikel fra oktober 2023
Læs hele avisen

Stemas hædret af Wacker Neuson

12-10-2023
Del artikel på


Den danske importør modtog Special Award for ekstraordinær indsats da den tyske maskinproducent fejrede 175-års jubilæum

Som dansk forhandler af Wacker Neuson-maskiner fik Stemas A/S en ganske særlig rolle, da den store, tyske maskinproducent markerede sit 175-års jubilæum. Det skete på Wacker Neusons lokation i Reichertshofen nord for München, hvor forhandlere fra Europa, Mellemøsten og Afrika, den såkaldte EMEA-region, mødtes til festivitas med demoshow, fabrikstur og konkurrencer.

Men der skulle også uddeles priser, og en af dem var ganske særlig. Den gik til en forhandler, der har ydet ”en ekstraordinær indsats” – og det var den danske importør og forhandler.

”Det var faktisk den fineste af priserne, og det sparkede ærlig talt benene væk under både mig og mine danske kolleger, da jeg blev kaldt på scenen for at modtage Special Award. Den gives til en forhandler, som har været en engageret og værdsat partner for Wacker Neuson-gruppen gennem mange år, og som har gjort en ekstraordinær indsats”, fortæller Stemas-direktør Robert Kjærgaard.

”Jeg troede faktisk, at prisoverrækkelsen var overstået, da fire andre priser var overrakt til nogle af vores forhandlerkolleger fra andre lande. Så viste det sig, at man havde gemt den særlige Special Award til sidst. Og den fik vi så hos Stemas. Den er helt klart et skulderklap til os alle i Stemas, og den animerer os naturligvis til at fortsætte det gode arbejde”, siger Robert Kjærgaard.

 

Bedste styksalg

Når Wacker Neuson vurderede, at fabrikkens forpost i Danmark havde gjort en ekstraordinær indsats, var der solid dokumentation at finde i de tørre tal. Stemas præsterede det bedste styksalg af maskiner i 2022 og var største forhandler også på omsætningen med ikke mindre end 35 millioner euro – godt og vel 260 millioner kroner.

Før Neuson Kramer Baumaschinen i 2007 fusionerede med Wacker Construction Equipment og blev til Wacker Neuson, var Stemas forhandler af Neuson-maskiner i Danmark, Norge og Sverige. Siden fik Stemas et andet maskinmærke i nogle år, men det gamle bekendtskab med Wacker Neuson blev genoplivet i starten af 2021, da Stemas med stor succes igen tog tøjlerne på det danske marked.

 

Billedtekster:

1.

Danske Stemas blev hædret med Special Award, da Wacker Neuson fejrede 175-års jubilæum. Her er danskerne omgivet af de øvrige internationale prismodtagere ved jubilæumsfesten i Reichertshofen. Stemas-direktør Robert Kjærgaard i midten med det flotte trofæ.

2.

Wacker Neuson Special Award 2022 – den kom med i Stemas-folkenes bagage hjem til Danmark.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk