Artikel fra december 2021
Læs hele avisen

Cat på listepoter i naturen

07-12-2021
Del artikel på


Med brede og buede skoplader klarer Cat 309 tjansen som naturmaskine i Himmerland

Det kræver brede poter, når en 9,6 tons tung gravemaskine skal udfylde rollen som naturmaskine i vådt og blødt terræn. Derfor krævede det en modificering af den Cat 309 gravemaskine, som virksomhedens Sloths Naturpleje i Aalestrup i Himmerland fik leveret af Zeppelin Danmark A/S.

Maskinen blev udstyret med ekstra brede og buede skoplader på 900 mm, så den klarer sig på listepoter, hvor standard-fodtøj ville være chanceløst. Maskinen leveres som standard med highflow hydraulik, der leverer 140 l i minuttet.

”Vi har fået maskinen leveret med skoplader, der er bukket i enderne. Når vi kører i rigtigt bløde områder, så hænger den ligesom på rodnettet, uden at skære det over i kanterne. Det sikrer, at maskinen bærer meget bedre oppe og ikke synker i så nemt. I dag skal man næsten helst ikke se, at vi har været der, når vi er færdige med arbejdet”, forklarer maskinfører Sten Friis Jensen hos Sloths Naturpleje.

 

Separat pumpe

Den nye Cat i Aalestrup boltrer sig både med mejekurv, grensaks og knuser. Maskinen har et ekstra udtag, som betyder, at mejekurven har en pumpe for sig selv.

”Dermed kan det ikke mærkes på hastigheden på mejekurven, uanset hvad vi laver med maskinen”, siger Sten Friis Jensen.

Hvis maskinføreren kører med for eksempel en mulcher, eller han udfører andre hydraulik-krævende opgaver, har han mulighed for at bruge maskinens highflow-udtag med de 140 liter i minuttet. Maskinen har 71 hk i maskinrummet, en rækkevidde på 7,64 meter og en gravedybde på 4,65 meter.


Billedtekster:

1.

 Maskinfører Sten Friis Jensen med en natur-Cat på listepoter.

2.

Ved Hejlskov skal Sten Friis Jensen og den nye Cat 309 fjerne fem kilometer tagrør med mejekurven.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk