Artikel fra juni 2024
Læs hele avisen

Jels til E&H med ny import

05-06-2024
Del artikel på



Øger paletten af maskinudstyr med kraftigt grej til nedbrydning, genbrug og skovbrug fra Italienske CMB

Romeo og Julie fandt hinanden i norditalienske Verona. I hvert fald ifølge Shakespeare. Nu har Jels Entreprenørservice også fundet en partner blot et halvt hundrede kilometer vest for Verona. Virksomheden CMB Srl, der producerer udstyr til nedbrydning, genbrug og skovbrug, og direktør Steen Aalling Hansen hos Jels har sagt ja til hinanden, så Jels Entreprenørservice importerer og forhandler grej fra CMB.

”Vi har gået og kigget til hinanden et par år, og nu har vi så fundet sammen i tæt dialog”, fortæller Steen Aalling Hansen, som præsenterer den nye import på E&H 2024 i Herning.

 

Svensk Hardox

CMB har hjemme i den lille by Asigliano Veneto i Norditalien. Fabrikken har specialiseret sig i robust udstyr i svensk Hardox-stål, og når italienerne gøres deres entré på det danske marked, bliver det med blandt andet betonknusere, grabber og træknusere på messen i Herning.

Her får CMB selskab af en række af Jels Entreprenørservices andre importmærker.

”Vi tager naturligvis også Bomags light-program med på E&H. Sammen med Dala sorteringsgrabbe, powertilt og rotortilt fra HKS, samt hydrauliske Exero-maskinvibratorer både monteret med Engcon EC-Oil og redskabsfæster fra Oilquick”, siger Steen Aalling Hansen.

 

Svensk, tysk – og italiensk

CMB er det første italienske agentur, der er rykket ind i Jels. Ellers koncentrerer firmaet sig om svenske og tyske producenter, mens Steen Aalling Hansen har store forventninger til italienerne.

”CMB designer selv de forskellige produkter og gør meget ud af styrke og funktionalitet. Det er da også rygtedes, at vi har noget nyt på vej. De første ordrer på CMB-materiel er ved at komme i hus, og jeg har stor tiltro til, at vi går gang i noget godt på E&H. I øvrigt møde vi op i stærkeste opstilling på messen, så besøgende har mulighed for at få en snak med både værkstedsfolk, reservedelsspecialister og mandskab fra salgsafdelingen”, siger direktør Steen Aalling Hansen.

 

Billedtekster:

1.

Italiensk CMB FH-16 klar til at klippe nu også i Danmark.

2.

Den italienske fabrik har også sorteringsskovle på programmet, som rummer en række forskellige modeller. SM-130E passer til gravemaskiner fra 16 til 22 tons.

3.

CMB satser også på at have godt greb om skovbruget.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk