Artikel fra august 2024
Læs hele avisen

Masser af asfalt - ikke så meget brændstof

16-08-2024
Del artikel på



Ny læssemaskine hos asfaltvirksomheden Pankas er alt andet end tørstig

Det er god firmapolitik, at der ikke drikkes i arbejdstiden. Bortset naturligvis det store materiel, som løbende skal trakteres med kraftgivende dråber til systemet. Mere eller mindre. Hos asfaltvirksomheden Pankas’ jyske afdeling i Funder kører en nyt gummiged rundt og gør en dyd af at være alt andet ene tørstig. Den nye 26 tons Komatsu WA475-10 bruger faktisk 40-50 procent mindre diesel end den læsser af et andet mærke, som den har afløst.

Med den nye læssemaskine er asfaltfirmaet vendt tilbage til noget gammelkendt. Tidligere ar det Komatsu, der kørte i Funder. Det er det nu igen.

”Vi har prøvet et andet mærke, og så er det Komatsu igen. Både firmaet og folkene er glade for den nye maskine, som vi bruger til at flytte rundt med asfaltprodukter, og den kører mange timer hver dag”, fortæller driftsleder Steffen Ahlmann hos Pankas.

 

Anden Komatsu hjælper til

Det er store mængder, den nye 26 tons tunge læssemaskine tager med sig rundt på asfaltvirksomheden få kilometer vest for Silkeborg. Knust asfalt læsses af i sorteringsanlægget og flyttes igen efter endt behandling.

”Sidste år flyttede vi 200.000-250.000 tons rundt på pladsen. Komatsu WA475-10 er lidt større end den maskine, den har afløst. Samtidig har vi også en anden gummihjulslæsser, der tager sin del af arbejdet. Det er også en Komatsu, men lidt mindre. Nemlig en 16 tons WA320”, siger Steffen Ahlmann.

Hos Scantruck er det key account manager Poul Erik Nielsen, som driftslederen og hans folk på asfaltværket taler med i det daglige. Samt ikke mindst montør Finn Iversen.

 

Høj ydeevne

”Det er vigtigt for os, at vi har mulighed for direkte dialog med manden, der også tager sig af service på maskinerne. Vi skal ikke omkring en hel masse forskellige medarbejdere hos Scantruck for at få fat i ham, der kan løse problemet. Både jeg og de to faste maskinførere på læsseren ringer direkte til montøren og får en snak om tingene. Det samme gør sig gældende med salgsleddet, hvor det er Poul Erik Nielsen, der tager sig af os”, forklarer Steffen Ahlmann.

Samtidig med at Komatsu-læsseren bruger betragteligt mindre brændstof, formår den at producere mere.

”Maskinen har hydraulisk-mekanisk transmission, og det sikrer en høj ydeevne. Den variable powerkontrol gør, at maskinføreren kan slappe af, fordi det ikke er nødvendigt at give gas for at sikre, at hydraulikken holder fuld kraft. Fremdrift og læsseudstyr er simpelthen uafhængige af hinanden”, forklarer Poul Erik Nielsen.

Foruden at hente den nye læssemaskine ind på pladsen ved Funder, har Pankas også taget en platin-serviceaftale med. Den sikrer service med udvidet garanti og giver virksomheden fuldstændig sikkerhed for, at service-budgettet ikke løber løbsk. Firmaet har altid fuldt overblik over, hvad service på maskinen kommer til at koste.

 

Billedtekster:

1.

Maskinfører Bjørn Clausen har glæde af gummihjulslæsserens variable powercontrol, som sikrer fuld kraft på hydraulikken uden, at han skal give gas.

2.

Ny Komatsu WA475-10 på job i bjergagtige omgivelser ved Silkeborg.

3.

Det er store mængder, der håndteres af læssemaskinerne hos Pankas ved Funder vest for Silkeborg. Den nye Komatsu WA475-10 får hjælp af en Komatsu WA320.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk