Artikel fra januar 2022
Læs hele avisen

Nye struktører skal arbejde elektrisk

18-01-2022
Del artikel på




Fagskolen EUC Syd i Haderslev har testet og blåstemplet eldrevet komprimeringsgrej fra Wacker Neuson

Fremtidens struktører er miljøbevidst og ikke til røg og støj. Det har både fagskolen EUC Syd I Haderslev og maskinfirmaet Stemas fået dokumenteret, efter at struktørelever i Haderslev har testet eldrevet komprimeringsudstyr fra Wacker Neuson.

Faktisk blev det til en form for eksamen, da Stemas rykkede ind i struktørhallen på EUC Syd. Ikke eksamen for eleverne, men for materiellet, som Stemas-folkene havde med. Det handlede om klassisk struktør-grej som pladevibrator, stamper og beton-vibrator, og alt sammen batteridrevet.

 

Klar melding

Meldingen fra fremtidens struktørfolk og deres faglærere var klar: Bestået.

”Vi skulle se, om det var maskiner, der kunne fungere for folkene under uddannelse til anlægsstruktører. Det kunne de. Skolens bygge- og anlægsafdeling har allerede tilkendegivet, at struktør-faglærerne ønsker de eldrevne Wacker Neuson-maskiner, så når det er på plads i budgettet, kører EUC Syds struktørlærlinge elektrisk”, fortæller salgskonsulent Mogens Kristiansen hos Stemas A/S.

Wacker Neuson producerer eldrevne versioner af alle maskintyper til komprimering, Samtidig har fabrikken også et program i gravemaskiner samt dumpere på såvel larvebånd som på hjul, der ikke skal tankes med brændstof, men bare oplades i en stikkontakt. Så når Stemas og fagskolen i Haderslev tager næste step i samarbejdet, kommer alle kategorier med.

”EUC Haderslev har et arrangement senere på året, hvor faglærere fra en række andre skoler kommer på besøg. Her vil vi så vise maskinerne frem, og lærerne fra Haderslev vil fortælle deres kolleger om erfaringerne med at være elektrisk”, siger Mogens Kristiansen.

 

Forsyning fra taget

Det elektriske koncept rammer i den grad plet netop på fagskolen i Haderslev. EUC Syd vil være med på den grønne omstilling, og det bliver faktisk muligt at hive strømmen til opladning af maskinerne ned fra taget.

”Vi har solceller på taget af hallen, så vi kan blive selvforsynende. Vi har kæmpet med at holde støjen nede i hallerne med benzin- og diesel-maskinerne. Det bliver helt anderledes med eldrevne maskiner, som tillige er nemme at starte. Der er ikke noget med at hive i en startsnor. Et tryk på startknappen er nok”, siger faglærer Benny Christensen.

EUC Syd har 30-35 årselever. Det betyder, at der året rundt dukker mellem 30 og 35 kommende anlægs- og bygningsstruktører op til undervisning inklusive AMU-delen, hvor der kører rørlæggerkurser.

 

Billedtekster:

1.

Det foregår helt emissionsfrit, når struktøreleverne hos EUC Syd kører med Wacker Neuson-stamperen.

2.

Wacker Neuson pladevibratoren APS1340e skal ikke forsynes med brændstof, inden struktøreleverne bruger den i hallen i Haderslev. Den skal bare oplades hen over natten og er så klar til næste dags arbejde.

3.

En af struktøreleverne i gang med at vibrere beton. Wacker Neuson stravvibratoren uden kabel er det første højfrekvens-stavvibratorsystem, der kan bæres som rygsæk. Faglærer Benny Christensen (til venstre) følger processen.

4.

EUC Syd i Haderslev er klar til at gå elektrisk i struktørhallen. Til venstre er det faglærer Steffan Lagoni, der får en el-snak med Mogens Kristiansen (i midten) og Peter Irgens fra Stemas.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk