Artikel fra august 2024
Læs hele avisen

RG Teknik under broen med ny Rimas-redskabsbærer

16-08-2024
Del artikel på



Hydraulisk drejeplatform sigter både mod kirkegårde og entreprenørvirksomheder

Herning-virksomheden RG Teknik lægger an til en tur ind under Lillebæltsbroen med en ny Rimas-redskabsbærer. Firmaet har skruet og regeret sammen med moderselskabet Balle Innovation og er barslet med Rimas FS SID 1500, som firmaet selv betegner som et banebrydende redskabsbærersystem. Maskinen får hædersplads på RG-standen både på Maskiner under Broen ved Middelfart og på Kirkegårdsmessen på Mors.

”FS SID 1500 har faktisk allerede formået at imponere både herhjemme og internationalt. Det passer fint med, at RG Teknik ønsker at styrke positionen på det danske marked med fokus på eksport”, fortæller salgschef Søren Gersvang hos RG Teknik.

Der er hældt input i gryden fra både det danske og omkringliggende markedet for at imødekomme behovene for et redskabsbærersystem, der nemt kan håndtere frontmonterede redskaber og samtidig kan manøvrere gennem de trangeste gange på kirkegårde.

 

360 grader rundt

”Som et resultat blev der også udviklet en innovativ hydraulisk drejeplatform til brug på kirkegårde og i entreprenørvirksomheder. Platformen kan rotere 360 grader og har en imponerende lasteevne på 1500 kg. Det gør maskinen ideel opgaver som transport af materialer, varmtvandsanlæg og løvsuger”, forklarer Søren Gersvang.

Herning-fabrikken er leveringsdygtig i både to- og firehjulede versioner af Rimas FS SID 1500, og maskinen skal i sving året rundt. Udviklingsarbejdet omfatter også en ny frontlift, som muliggør brug af standardredskaber. SID i maskinnavnet er inspireret af placeringen af lygterne og vil være genkendeligt for folk, der har set Ice Age-filmen og kender karakteren SID.

 

Billedtekster:

1.

Rimas FS SID 1500 kan rotere platformen 360 grader, og som modelbetegnelsen antyder, kan den laste op til 1500 kg.

2.

Den nye Rimas-redskabsbærer kommer nemt rundt på kirkegården. Den er da også klar til at sætte kursen mod præsentation for fagfolket på Kirkegårdsmessen på Mors.

3.

Der er også tænkt på varmtvandsløsningerne fra Keckex til at få kål på ukrudtet på den nye Rimas.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk