Artikel fra august 2021
Læs hele avisen

Scantruck stræber højt på Have & Landskab

13-08-2021
Del artikel på

Sikrer overblik over messen med arbejdshøjde på 18 meter

Have & Landskab er den grønne sektors største udstilling, og det kan være vanskeligt at overskue hele det store messeområde i Slagelse. Men Scantruck hjælper godt på vej med en maskine, som bejler stærkt til prædikatet ”Størst på HL21”.

”Blandt et bredt udvalg af maskiner har vi også en Platform Basket Spider 18.90 bæltelift med på standen. Den giver mulighed for at overskue alle herlighederne fra 18 meters højde, som også er den arbejdshøjde, som liften har i praktisk anvendelse. Have & Landskab er jo gradvist vokset mere og mere, og fagfolk fra flere brancher er kommet til. Vi har noteret, at også håndværkere med behov for at kunne arbejde sikkert i højden kommer på messen”, forklarer markedschef Dennis Faurby hos Scantruck.

Firmaet fik eneforhandlingen i Danmark og Sverige af de italienske bæltelifte for godt et år siden. Platform Basket har et stort program i lifte med arbejdshøjder fra 13,30 til 43,18 meter. Danske malere, el-installatører og andre håndværkere har mest behov for arbejdshøjder på 15 og 18 meter, og det har Scantruck naturligvis indrettet sortimentet efter.

 

Batteri og hybrid

”Selv om de rækker højt, kan bælteliftene nemt passere ind gennem havelåger, om i baggårde og ind i bygninger gennem døre. I sammenklappet tilstand er en Platform Basket nemlig kun 78 centimeter bred. Fabrikken laver lifte med ren batteridrift og i hybrid-versioner med en blanding af batteri og 230 Volt netdrift”, forklarer Dennis Faurby.

Platform Basket får selskab af tre andre er Scantrucks importmærker i Slagelse.

”Vi tager naturligvis også både Manitou, Komatsu og Weycor med på Have & Landskab, og vi vil præsentere nogle af de mest relevante og populære modeller fra alle tre producenter. Og så sørger vi for kompetent bemanding af Scantruck-standen med salgsfolk både fra Jylland, Fyn og Sjælland. Vores sjællandske afdeling i Ringsted får selvfølgelig en nøglerolle. Der er under en halv times kørsel fra messen til Ringsted, og derfor vil det være nemt for interesserede messegæster også at lægge vejen forbi og se nogle af de maskiner, som vi ikke har med på standen”, siger markedschef Dennis Faurby.

 

Billedtekst:


Stark Udlejning var blandt de første til at få leveret en Platform Basket, efter at Scantruck havde fået importen af de italienske bæltelifte.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk