Artikel fra november 2022
Læs hele avisen

Stenderup lader op til to tons el-graver

06-12-2022
Del artikel på



Bobcat lancerede ni elektrisk minigraver på Bauma

Bauma 2022 er overstået, og så véd de godt, hvad de skal i gang med hos Bobcat: Der skal laves elektriske to tons-gravemaskiner. For tre år siden varslede maskinkæmpen ét tons minigravferen E10e, som siden er ankommet til markedet og lagerføres også hos den danske importør, Stenderup A/S. Nu kommer næste el-graver fra Bobcat. Top-tonseren E19e. Produktionen er gået i gang efter Bauma. Salgschef Palle Andersen og administrerende direktør Troels Stausholm Jensen forventer de første maskiner til Sønderjylland i slutningen af året.

”Forskellen på den Bobcat E19 minigraver, som vi allerede kender, og den nye E19e, er lyden og udstødningen, som der ikke er noget af i den elektriske udgave. Ellers er diesel-maskinen og den nye elektriske ens i brydekraft og alt andet. Når der er tanket op med strøm, kører E19e effektivt små fire timer”, fortæller Palle Andersen.

 

Kompakt hjullæsser

Han og chefen, Troels Stausholm Jensen, tog et intenst kik på Bobcat-nyhederne på Bauma, og der var masser at studere. Foruden den nye elektriske to tons graver, viste den amerikanske producent sig også fra sin bedste, knækstyrede side med den kompakte gummihjulslæsser L85 i fem tons-klassen.

”Det er et nyt segment for Bobcat, og der er Bobcat hele vejen igennem. Ikke noget med, at man har andre til at lave maskinerne og bare sætter navnet på. L85 er virkelig bagt færdig i mange henseender, og den passer rigtig fint til det danske marked”, vurderer salgschefen.

L85 byder på god plads i kabinen, og maskinføreren har udsyn hele vejen rundt.

Blandt adskillige andre nyskabelser sendte Bobcat også en serie kompakttraktorer til München. Der er et bredt udvalg både med og uden kabine og med motorer fra 25 til 58 hk.

 

Billedtekster:

1.

Stenderup-salgschef Palle Andersen og administrerende direktør Troels Stausholm Jensen ved den nye to tons el-minigraver E19e. Det er Palle Andersen, der har taget roret i den nye på Bauma.

2.

Den passer fint til det danske marked, mener Stenderup-direktør Troels Stausholm Jensen om den nye hjullæsser Bobcat L85.

 

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk